Slået op d.

Flat rate betaler sig ikke

Når man køber en ny elbil bliver man ofte tilbudt ”gratis” opladning i op til 3 år. Men prisen for opladningen er naturligvis blot lagt oven i bilens pris. I stedet kan man få mindst kr. 15.000 i rabat. Har man en brugt bil kan man også selv bestille denne type af abonnement for cirka 700 kr. om måneden plus tilslutning. Men kan det betale sig?

Den reelle pris pr. måned

Vi har set på omkostningerne til opladning af en Kia Niro EV. Vi sammenligner, hvad det reelt koster pr. måned over en periode på 3 år. I det ene tilfælde køber man en ladeboks og lader primært derhjemme. I det andet tilfælde tegner man et flat rate abonnement, hvor man kan lade ubegrænset ude og hjemme hos én bestemt operatør. Vi indregner også etableringsomkostninger.

Baseret på et kørselsbehov på 15.000 km om året og øvrige forudsætninger, så kommer vi frem til følgende månedlige omkostning:

  • flate rate: kr. 939
  • egen boks: kr. 762

Så man kan altså spare kr. 6.372 kr. ved at købe sin ladeboks frem for at tegne abonnement. For den ubegrænsede strøm bliver dyr, når man kun har et ”normalt” kørselsbehov samt indregner installation og en smule ladning ved andre netværk, som man næppe kommer helt uden om.

Har du allerede et kraftstik?

Hvis man allerede har et ”kraftstik” , der lever op til kravene til en ladeboks, så kan det genbruges til installation af egen ladeboks, som så bliver meget billigere. Det gælder derimod ikke ved flate rate-abonnementerne, hvor man Sperto bekendt skal betale oprettelse/installation under alle omstændigheder. Under disse forudsætninger bliver den månedlige forskel endnu større:

  • flate rate: kr. 939
  • egen boks: kr. 651

Man kan altså spare kr. 9.360 kr. ved at købe sin ladeboks frem for at tegne abonnement, hvis man i forvejen har et ”kraftstik”.

Fordelen ved det frie valg

Udover den store besparelse ved at lade fra egen boks, så skal man huske på, at man har fordelen ved frit at kunne shoppe rundt mellem de forskellige operatører. For man er ikke bundet til den ene, og bliver ikke “straffet” for at lade hos den anden. Men tager bare den nærmeste/billigste offentlige ladestander, man kan få adgang til. Hvis der en stander fra Sperto i nærheden, så bliver regnestykket endnu bedre, for så prisen jo kun er kr. 3,50/kWh.

Konklusion

Kan det så aldrig betale sig med et flat rate-abonnement? Jo, bestemt, hvis man har et meget stort kørselsbehov. Så kan et abonnement da anbefales. Men har man et gennemsnitlig kørselsbehov på 15.000 km om året eller derunder, så er det altså billigst med egen Ladeboks i dette eksempel. Har man allerede et “kraftstik”, der kan anvendes, så er egen ladeboks endnu billigere. Der er selvfølgelig mange individuelle faktorer, og derfor er det end god idé at regne på det. Kontakt os gerne for individuel rådgivning.

Offentlig opladning af elbil
Et flat rate abonnement betaler sig ikke, hvis man har et gennemsnitligt kørselsbehov på 15.000 km om året jf. Spertos beregninger.

 

Forudsætninger for regneeksempler og konklusioner ovenfor:

Km/år: 15.000, bilens el-økonomi: 167 Wh/km, elpris hjemme: kr. 2,20/kWh, offentlig opladning: kr. 5,25/kWh, andel ladet ude ved egen boks: 15%, andel ladet på andre netværk ved flat rate: 5%, pris for egen ladeboks: kr. 5.000, installation af egen ladeboks: kr. 4.000, installation af egen ladeboks ved eksisterende stik: kr. 1.000, afskrivning på egen ladeboks i perioden: kr. 3.500, etablering af flat rate-abonnement: 7.999, flat-rate abonnement pr. måned: kr. 699, periode: 36 måneder.

2 tanker om “Flat rate betaler sig ikke

  1. Det er lidt for sort/Hvidt sat op her..

    I glemmer at ikke alle lader alt hjemme
    Og den frihed der ligger i fladrade.

    1. Hej Steffen,

      tak for dit indlæg. Jeg synes ikke, at vi er for sort/hvide. Jeg synes derimod, at vi hjælper med at nuancere billedet for de elbilister, der ikke kan gennemskue økonomien i falt rate i forhold til at leje/ege en lader. Og det viser sig jo så, når man regner på det ved et gennemsnitligt kørselsbehov i eksemplet, at flat rate er dyrere. Så betaler man altså for meget i forhold til andre muligheder. Flat rate binder samtidig kunden til ét ladenet. Men flat rate kan da være en gevinst, hvis man kun lader offentligt eller har et meget stort kørselsbehov. Så det handler altså om, at man kender sine behov og regner på det – eller får hjælp til det!

      Vh.
      Erik

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *