Slået op d.

Ladeboks på Slottet

På Dragsholm Slot mødes fortid, nutid og fremtid – fra historiens vingesus med krig og fred til moderne tider med Michelin-restaurant og ladeboks til elbil. 

Dragsholm Slot
Det smukke Odsherred har hidtil været en sort plet på ladekortet. Men nu kan man lade elbilen op, når man besøger Dragsholm Slot ved Hørve.

Hvis de tykke mure på Dragsholm kunne tale, ville de fortælle historier om de sidste 800 års krig og fred, adlens bryllupper i slotskirken og prominente “gæster” som Jarlen af Bothwell, der måtte lade livet i fangekælderen.

I dag fungerer Dragsholm Slot som firestjernet hotel med 34 dobbeltværelser og to anerkendte restauranter, hvoraf den ene fik en Michelin-stjerne i 2017.

Nu er der også en Ladeboks fra Sperto – Danmarks åbne ladenet – på Dragsholm. Boksen sidder meget passende på en portbygning, hvor man kan forestille sig, at utallige hestevogne har passeret i tidens løb. Men nu er det altså elektriske hestekræfter, der er på spil.

Det er gratis at lade elbilen op i en introduktionsperiode. Så se at komme afsted. Nyd en gourmet-middag eller blot kaffe og den lækre gulerodskage pyntet med havtorn. Dragsholm er altid en udflugt og et ophold værd – ikke mindst i elbil!

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *