Slået op d.

FDM regner forkert

FDM har udgivet en artikel på fdm.dk om, at det skulle være billigere at tegne et abonnement end at købe egen ladeboks. Hos Sperto føler vi os med al respekt for FDM nødsaget til at berigtige historien,  som vi anser for misvisende. Det er ikke i forbrugernes interesse.

For det første, så benytter FDM et årligt km-tal, der ligger væsentligt over gennemsnittet i Danmark. FDM har oplyst til Sperto, at gennemsnittet for alle biler ligger på ca. 17.000 km. Endvidere kan vi tilføje, at elbiler pga. kortere rækkevidde også kører kortere på årsbasis i gennemsnit. Derfor er fastpris-abonnementerne beregnet på et gennemsnitligt kørselsbehov på 15.000 km. Alligevel vælger FDM at benytte et km-tal, der er 33% højere – nemlig 20.000 km. Som FDM selv er inde på i artiklen, får det beregningen og konklusionen til at hælde til fordel for fast pris. For jo mere man kører, jo billigere bliver fast pris.

For det andet, så sætter FDM prisen på egen ladeboks og installation heraf alt for højt. Fx sættes prisen af egen ladeboks til kr. 6.999. Men hos Sperto kan vi da tilbyde en trefaset tysk kvalitetsboks fra Webasto til 4.999, og en anden udbyder af ladebokse har en enfaset ladeboks til kun kr. 3.499. Det får igen resultatet til at hælde til fordel for fastpris-abonnementerne, når man sætter prisen og installationen på egen ladeboks for højt.

For det tredje, så er i hvert fald prisen på abonnement hos EVSE, der fremgår som kr. 50, faktuelt forkert. Den reelle pris er mindst kr. 150! De 50 kr. er alene meromkostningen ved leje i forhold til, hvis man senere køber den afskrevne boks.

For det fjerde, så bytter FDM tilsyneladende rundt på tallene for hhv. Clever og EVSE i den sidste tabel (dette er siden rettet).

For det femte, så oplyses forkerte priser abonnementet E.ON Home. Det gælder prisen for oprettelse, der er angivet for lav. Det gælder prisen for hjemmeladning, der er opgivet for høj. Og det gælder prisen for offentlig opladning, der tillige er opgivet for høj.

Der er mulighvis flere fejl, da vi ikke har gennemgået hele artiklen i detaljer men blot er faldet over iøjnefaldende fejl.

Offentlig opladning af elbil
Et flat rate abonnement betaler sig ikke, hvis man har et gennemsnitligt kørselsbehov på 15.000 km om året jf. Spertos beregninger.

FDM’s konklusion om, at fastprisabonnementerne er billigst, er forkert i vores optik, da beregningerne hviler på uheldige forudsætninger og faktuelt forkerte data. Forudsætninger kan naturligvis altid diskuteres. Man kunne fx have lavet en tabel ved forskellige km-tal som fx 10.000, 15.000 og 20.000. Sperto bakker i øvrigt op om, at FDM laver beregningen og viser forudsætninger og tal. Men der er altså et overvældende antal fejl, der fører til en misvisende konklusion.

Vi har lavet vores egen beregning, hvor vi i øvrigt også har sat prisen på ladeboks og installation en anelse for højt. Alligevel kommer vi frem til den modsatte konklusion – egen ladeboks er billigst!

Se vores egen beregning og forudsætninger her:

https://www.sperto.dk/2018/09/13/flat-rate-betaler-sig-ikke/

Dette blogindlæg er opdateret d. 18/12-18 med supplerende oplysninger.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *