Udgivet i Skriv en kommentar

FDM regner forkert – igen

I seneste nummer af FDM’s medlemsblad foretages igen en forkert sammenligning af priser på opladning af elbiler. Samtidig sælger FDM selv ladeløsninger. Er det en forbruger-forening – eller forretning med egen agenda?

Til trods for, at vi tidligere har påpeget fejlene i FDM’s beregninger af, hvad det koster at oplade elbilen, så holder FDM altså vedholdende fast i forkerte metoder, der giver et misvisende og måske ligefrem illoyalt billede af, hvor man lader billigst. Da FDM samtidig selv sælger ladeprodukter, kan man jo ikke undgå at få den tanke, om det er foreningen eller forretningen FDM, der har en agenda?

I artikelen “God økonomi i elbiler” sammenligner FDM således på den ene side:

  • Prisen på et fastprisabonnement fordelt på 20.000 km, hvilket for det første er væsentlig over det gennemsnitlige kørselsbehov hos en elbilist. For det andet glemmer FDM at indregne gebyrer på kr. 8-10.000, som det koster at oprette/afslutte aftalen, og
  • Prisen pr. kWh på Spertos offentlige ladestandere, som de i øvrigt angiver forkert til kr. 3,50. Vi har faktisk også en pris på kr. 2,50.

Fakta er, at der bliver sammenlignet æbler med (el)pærer. Den korrekte sammenligning består i at sammenlige prisen pr. kWh uden abonnement.

Vi skal hermed loyalt gengive priserne hos de forskellige operatører:

  • Sperto: kr. 2,50-3,50
  • E.ON: kr. 5,40
  • Clever: kr. 8,75

Som det ses, så er Sperto billigst og ikke dyrest på det produkt, der kan sammenlignes direkte.

Kia e-Niro Ionity
Sperto er ikke bange for at anprise en konkurrent. Fastprisabonnementer kan være fine, hvis man har et meget stort kørselsbehov. Her lader vi i øvrigt billigt hos Ionity. Prisen er kr. 80 for en opladning, og vi fyldte ca. 40 kWh på. Det blev således kr. 2/kWh eller ca. 40 øre/km. Der regner FDM i øvrigt også forkert og kommer frem til 20 øre/km. Det ville kræve en opladning på hele 80 kWh, hvilket er urelaistisk og kun teknisk muligt for enkelte modeller af elbiler.
Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *