Udgivet i 2 kommentarer

Brug ikke E.ON-brik på Sperto!

Undlad at benytte E.ON’s ladebrik på Spertos ladestandere. Grundet et tredje led i kæden mellem E.ON og Sperto, kan roaming med E.ON’s brik medføre uberegnelige priser.

Tidligere på året meddelte E.ON, at de åbnede deres ladebrik for udadgående roaming på andre ladestandere. E.ON meddelte også, at E.ON ikke ville lægge noget gebyr på. Det er et utroligt sympatisk træk. For så kan en abonnent hos E.ON uden videre lade på andre net, når man befinder sig et sted, hvor det kun er muligt eller blot bekvemt at lade hos en anden operatør. E.ON fortjener stor ros for dette træk!

Efter et par måneders erfaring må vi desværre advare mod at benytte E.ON’s brik lige foreløbig på Spertos ladestandere. Det skyldes, at priserne kan blive helt uberegnelige.

Det er hverken E.ON eller Sperto, der har indflydelse på eller profiterer fra den ekstra høje pris, som man i visse situationer kan opleve. Det skyldes, at et tredje led i kæden mellem E.ON og Sperto omregner Spertos lave og faste takster på kr. 2,50 og 3,50/kWh til en tidsbaseret takst. Har man været tilsluttet meget længe i forhold til, hvor meget man har ladet, så kan afregningen altså løbe voldsomt op.

Vi roser E.ON for initiativet med at åbne lademarkedet ved at tillade udadgående roaming med E.ON-brikken. Vi ville ønske, at flere operatører ville gøre det samme. Men vi må desværre på grund af det tredje led i kæden advare mod brug af E.ON-brik på Spertos ladere indtil videre. Vi håber, at problemet bliver løst, og vil i så fald vende tilbage herom.

Læs mere om, hvordan man lader stjernebilligt på Sperto ladestandere her uanset, om man har nogen brik eller ej! 

Skjern_destinationslader_hurtiglader
Det er billigt at anvende Spertos destinationsladere, hurtigladere og lynladere. Men vi har ikke kontrol over priserne, hvis man benytter en fremmed brik/app. Tjek derfor pris inden du lader, og undlad specifikt at benytte E.ON’s brik, da den kan medføre meget svingende priser. Vi henviser i stedet til Plugsurfing og andre udbydere af ladebrikker.

 

2 tanker om “Brug ikke E.ON-brik på Sperto!

  1. Tak for info, som desværre kommer sent for mit vedkommende.
    Jeg kom nemlig til at betale 10kr + moms per kwh da jeg i november ladede 30kwh fra en SPERTO ladestander som netop er opsat på min arbejdsplads, ved brug af min EON ladebrik – i alt 383kr !!
    Det er selvfølgelig en helt vanvittig pris – så godt du/SPERTO nu advarer.

    1. Hej Ole

      Jeg vil anbefale dig at kontakte din udbyder, E.ON, der har opkrævet den høje pris. Så vil de formentlig kompensere dig.

      Vi håber i øvrigt, at problemet bliver løst snart. I mellemtiden anbefaler vi fx Plugsurfing-brik.

      Vh.
      Erik
      Sperto ApS

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *