Udgivet i Skriv en kommentar

Lovgivere bør køre elbil!

Efter mangel på relevant lovgivning om ladeinfrastruktur i årevis kommer der nu både gode og mindre heldige love og regler i en lind strøm. Desværre er nogle regler tilsyneladende baseret på overførsel af erfaring med at tanke bilen i modsætning til erfaring med opladning af elbiler. Det duer ikke. For det er en helt anden brugeradfærd, der gør sig gældende med elbiler. Vi risikerer som samfund at skyde os i fødderne med gode intentioner, der rammer forbrugerne i stedet for at beskytte dem. Lovgiverne må sørge for at få brugererfaring.

Det er oplagt, at det kan være vanskeligt at lovgive om trafik, hvis man ikke selv har kørekort eller har prøvet at køre på cykel. Lige såvel kan det være svært at lovgive om opladning af elbiler, hvis man ikke selv har erfaring med den brugeradfærd, der er omkring opladning af elbiler. For det er ikke det samme som at køre og tanke en fossil-bil.

Der er ingen tvivl om, at lovgiverne har gode hensigter og fx gerne vil beskytte forbrugerne. Det kan vi kun være glade for. Men resultatet rammer i den sidste ende forbrugerne utilsigtet, hvis man ikke har forstået det nye el-paradigme i forhold til tankning.

Der er desværre flere eksempler. Men lad os blot tage ét eksempel i form af den nye ”Bekendtgørelse om krav til offentligt tilgængelig infrastruktur for brændstoffer og alternative drivmidler m.v.”

Skiltning af æbler og bananer
I bekendtgørelsens stilles der krav om, at der skal skiltes med, hvilke stiktyper, ladestanderen er udstyret med. Allerede her er man klar over, at bekendtgørelsen ikke afspejler praktisk erfaring. For det er fuldstændig tydeligt for enhver, når man nærmer sig en ladestander hvilke stiktyper, den har. Er der tale om kantstensladere, så har de nemlig alle som en det eneste godkendte stik i EU: Type 2! Er der tale om hurtig- eller lynladere, så har de alle som én ligeledes det eneste EU-godkendte stik: CCS/Combo2.

Den eneste afvigelse fra EU-standard finder vi på gamle hurtigladere og nogle få nyere lynladere. De har nemlig i visse tilfælde også et CHAdeMO-stik. Det er den gamle japanske standard, som ikke længere findes på nye elbiler bortset fra én udgående model. Man kan på lang afstand genkende CHAdeMO-kablet. Men søger man sådan et stik, så finder man det næppe ved at kigge ud i landskabet efter et skilt eller et kabel. Så finder man det formentlig længe inden, man kører mod standeren, via bilens navigationssystem eller på en app.

Hvis vi forestiller os tilsvarende regler for grønthandlere, så skulle de altså tvinges til at skilte tydeligt med, hvad der æbler og bananer. Det kan man fx gøre ved at sætte et lille æblepiktogram på hhv. æbler og bananer. Så er vi jo sikker på, at ingen tager fejl.

Krav om misvisende priser på standeren
Det bliver desværre værre endnu i bekendtgørelsen, når det kommer til kravene om visning af priser. Ladeoperatører skal nemlig tvinges til at vise listeprisen pr. kWh og den samlede pris ”live” på standerne. Her er det tydeligt, at man tænker på den gode gamle benzinstander, hvor tandhjul snurrer og viser både liter samt kroner.

Men der er flere problemer med de gode hensigter om at vise mængden af energi og den samlede pris. For det første er det slet ikke sikkert, at ladeoperatøren sælger opladning. Ja, du læste rigtigt. En ladeoperatør er en virksomhed, der opstiller og driver standere. Men opladningen bliver måske kun solgt til elbilisterne via en tredjeparts betalingstjeneste som fx en app. Det gælder fx for Sperto, at mere end 90% af opladningen på vores standere bliver afsat via mange forskellige betalingstjenester. Vi aner som ladeoperatør aner ikke, hvilke priser de mere end 30 udbydere på markedet opkræver. Hvordan skal man så vise prisen?

Men hvad så med de stakkels forbrugere? Jamen, de kender jo prisen fra deres app!

Selv hvis ladeoperatøren har en listepris – og den bliver vist på skærmen – så er det ikke nødvendigvis den pris, som kunderne betaler. For de kan igen benytte én af 30 forskellige brikker og apps, som operatøren ikke kender prisen på. Så det vil være totalt misvisende at vise listepriser på skærmen af ladestanderen.

Man kan jo spørge sig selv – kunne man forestille sig et krav til tankstationerne om, at benzinstanderne skal vise listeprisen og ikke den pris, der faktisk gælder på pumpen? Nej, vel…

Sidst men ikke mindst, så kender jeg som ladeoperatør endnu ikke nogen producenter af ladestandere, der har den ønskede funktion om at vise den samlede pris ”live”. Så vi står nu med den udfordring, om standerne overhovedet til rimelige omkostninger kan bringes til at vise de misvisende prisoplysninger.

Det ville derfor være ønskeligt, hvis flere lovgivere blev elbilister og fik konkret brugererfaring, så vi kunne få hensigtsmæssige regler, der kommer forbrugerne til gode. Som det ser ud nu får vi regler, der derimod forsinker og fordyrer udrulningen for at opfylde regler til ingen verdens nytte.

Jeg giver gerne en lovgiver en tur i elbil til en interesseret lovgiver! 😊

PS: Der er heldigvis en god dialog i høringsprocesser om lovgivning og regler. Men der slipper stadig nogle uheldige regler igennem, hvor der ikke er sammenhæng med virkeligheden trods de gode hensigter.

benzin-måler
Ladestandere er ikke udstyret med gammeldags tælleværker. Typisk ser man prisen i den app, som man anvender og ikke på skærmen af standeren. Men den står ikke og tæller op. Det vigtige må vel være at kende prisen pr. kWh.
Udgivet i Skriv en kommentar

Pas på ved kommunale udbud af ladestandere

I Danmark får vi ikke nødvendigvis den bedste ladeinfrastruktur i forhold til samfundet, miljøet eller elbilisterne. Vi får i høj grad den ladeinfrastruktur, der bliver etableret som følge af kommunernes udbud. Derfor er det utroligt vigtigt, at kommunerne løfter dette ansvar hensigtsmæssigt. Hos Sperto får vi mange henvendelser om emnet, og her giver vi nogle af vores vores råd til kommunerne.

Adskil udbud iht. Ladestanderbekendtgørelsen og AFI-loven
I henhold til Ladestanderbekendtgørelsen skal kommuner etablere ladestandere på visse ejendomme inden 1. januar 2025. I mange tilfælde må man dog stille spørgsmålstegn ved, om der overhovedet er efterspørgsel efter opladning på alle de lokationer – fx hos små og afsides beliggende institutioner. Det mener vi ikke, og samfundet risikerer således i den grønne omstillings navn at etablere mange unødige standere, der udgør en unødig belastning af miljøet. Vores råd er derfor, at kommunerne udsætter de pligtige ladestandere iht. Ladestanderbekendtgørelsen, hvis der ikke skønnes at være et reelt behov. Så må man se, om der kommer et behov på sigt. Måske bliver kravet slet ikke fastholdt pr. 1. januar 2025. Der er tid til at vente og se et par år endnu. I mellemtiden bør man fokusere, hvor der oplagt er behov.

Hvor, hvor mange og hvilken effekt?
Kommunen har ofte en idé om, hvor man ønsker ladestandere. Men hvis sagsbehandlerne ikke selv har erfaring som elbilister – eller der går overbudspolitik i den på politisk niveau – så kan man meget let ramme helt uden for skiven. Vi opfordrer derfor til, at kommunerne fører dialog med et bredt udvalg af ladeoperatører – store og små. For operatørerne ved, hvor ladestanderne hensigtsmæssigt placeres, hvor mange der skal etableres og med hvilken ladeeffekt.

På nogle lokationer er langsomladere oplagte. På andre er hurtig- eller lynladere den rigtige løsning. Men der kan også være lokationer, hvor der er forskellige behov. På de steder kan man eventuelt lade operatørerne byde alternativt ind med deres bedste bud på en konfiguration med forklaring af, hvorfor det netop er den rette løsning til stedet.

Omfang af udbud og pakker
Undlad at sætte alt i udbud på én gang samtidig med, at alle andre kommuner gør det samme. Det kan meget få operatører kapere, og kommunerne risikerer dermed at få en meget dårlig konkurrence­udsættelse. Det er bedre at køre nogle runder af udbud over tid. Så kan man også bedre justere ind til den rette kapacitet. Giv operatørerne lov til kun at byde på de specifikke placeringer, som de finder attraktive. Ellers vil kun ganske få byde.

I Sperto bliver vi tit spurgt, om det er en idé at lave pakker af gode og dårlige lokationer, så kommunen på den måde også får dækket placeringer, hvor der ellers ikke kom standere. Vores svar er klart nej, det er en dårlig idé. Hvis der er steder med meget ringe behov, så er det grundlæggende en dårlig idé at placere standere der. Så tager elbilisterne i stedet et ”quick fix” ved en lynlader på hoved- eller motorvejen.

Konkurrence og diversitet
Som på de fleste andre markeder får vi også det bedste lademarked, hvis det er præget af diversitet og konkurrence. Det er derfor en meget dårlig idé at strukturere udbud, så ”the winner takes it all”. Det er meget bedre at strukturere udbud, så én operatør faktisk ikke kan vinde alt men derimod maksimalt et bestemt antal lokationer/P-pladser. For så får man en bredere konkurrence, flere forskellige forretningsmodeller, forskellig ladeteknik og en højere forsyningssikkerhed.

Centrale udbudskriterier
Pas på med at lave for snævre udbud, hvor man går ned i tekniske detaljer, der kun passer på enkelte produkter eller operatører. Så bliver der snarere tale om tildelinger end udbud, og det kommer hverken kommunerne eller deres borgere til gode. Undgå også at gå ned i teknisk krav til ladestanderne, som allerede er reguleret af regler og lovgivning på elområdet. For man kommer meget let til at kræve én løsning, der udelukker en anden ligeså god løsning. Eksempelvis forekommer der ofte krav om et HPFI-relæ af type B. Men der kan man i de fleste tilfælde lige så vel anvende et HPHI-relæ af Type A-EV. Lad det være op til producenten af ladestanderen og operatøren at vælge den tekniske løsning, når flere forskellige løsninger kan være lige gode og lovlige.

Vi mener, at de centrale udbudskriterier ved offentlige ladestandere er:

a) pris for opladning ad hoc
b) pris for opladning via roaming
c) pris for etablering

Ad a) Prisen for opladning ad hoc med udbyderens egen betalingsløsning (som skal være let og gratis at tilgå) bør i vores optik være det helt centrale udbudskriterium. For det er jo den pris, som borgerne og ikke mindst gæster i form af turister og forretningsfolk kommer til at betale. Prisen for ad hoc opladning skal naturligvis angives i danske kroner pr. kWh uden oprettelse eller abonnement. Hvis der eventuelt er en start- eller minimumsbetaling, skal den angives. Der bør kommunen måske sætte en grænse på fx kr. 30.

Ad b) Næstefter prisen for opladning via operatørens egen betalingsløsning kommer prisen for opladning via tredjeparts-løsninger som det afgørende kriterium i vores optik. Det kaldes også for ”roaming”. Det er naturligvis vigtigt, fordi man ønsker, at ladestanderne kunne tilgås med andre brikker, apps eller kreditkort (hurtig-/lynladere) end lige nøjagtig operatørens egen proprietære løsning. Ellers risikerer man, at fx turister kører til andre destinationer, som de finder i deres apps. Man skal i øvrigt være opmærksom på, at tredjeparts-betalingsløsninger ikke nødvendigvis betyder højere priser, selv om vi ser uheldige eksempler på det, fordi operatøren diskriminerer mod dem. Efterhånden er konkurrencen faktisk så stor, at ”roaming” også kan betyde lavere priser. Det oplever vi selv hos Sperto, hvor tredjepartsudbydere videresælger opladning fra vores standere til under vores egen pris. Det er jo bare fantastisk for elbilisterne!

Men hvordan sætter man kriterierne for priser på ”roaming”, når udbyderen ikke har den fulde kontrol over tredjeparters priser? Det gør man ved at kræve, at operatøren giver konkrete eksempler på priser pr. kWh via 3-5 gængse tredjepartsløsninger, som operatøren selv må angive.

Ad c) Prisen for selve etableringen af standerne kan både være positiv og negativ. På den måde kan man også få dækket destinationer ind, hvor man vil have opladning, selv om det ikke er kommercielt bæredygtigt. Man kan fx forestille sig en P-plads ved en badestrand, hvor der skønnes behov for ladestandere til turister. Der er måske så kort en sæson, at standerne ikke kan drives rentabelt, og operatører derfor vil kræve betaling for etableringen. På den anden side kan man også let forestille sig så attraktive placeringer, at nogle operatører er villige til at opstille ladestanderne for egen regning eller ligefrem betale for at få lov. Økonomien i etableringen er naturligvis vigtig på kort sigt. Men på lang sigt kan det blive en rigtig dårlig løsning for kommunerne blot at vælge efter etableringsøkonomi, hvis prisen for opladning ad hoc og via roaming er alt for høj. For så betaler borgerne jo bare prisen ved standerne og kommunen går glip af indtægter, fordi turisterne kører andre steder hen. Så pris ad hoc og via roaming bør vægtes højest eller som minimum indgå i en samlet økonomisk vurdering.

Vælg rådgivere med omhu
Kommuner kan opnå rigtig stor (gratis) indsigt ved at føre en markedsdialog med et bredt udvalg af ladeoperatører. Derudover kan man naturligvis også benytte eksterne rådgivere. Indtil for nylig har der desværre ikke været et bredt og professionelt rådgivermarked. Markedet har derimod i vidt omfang været overladt til en række enkeltmandsfirmaer. På det seneste er de store rådgivere dog kommet efter det, hvilket giver flere og bedre valgmuligheder. Det er godt for ladebranchen og kommunerne.

Det er nemlig et klart problem, at nogle – men bestemt ikke alle – enkeltmandsrådgivere har savnet den dybe professionelle indsigt i ladeinfrastruktur. I Sperto har vi fx selv oplevet, hvordan en ung praktikant forlod os efter 3 uger for at slå sig op som rådgiver. I visse tilfælde kan habiliteten til at rådgive uvildigt også være mangelfuld, hvis rådgiveren for tætte relationer til bestemte operatører. I sidste ende går det både ud over kommuner og borgere, at de får ringere og dyrere ladeløsninger, hvis rådgivningen ikke er god nok.

Vi anbefaler derfor, at man beder potentielle rådgivere redegøre for deres professionalisme og habilitet i form af:

  • relevant teknisk uddannelse/baggrund for rådgivning om ladeinfrastruktur
  • referencer i form af andre udbudssager – samt oplysning om vinderne af de pågældende udbud (for mange gengangere?)
  • tidligere ansættelser i energi- og ladebranchen
  • andre relationer til personer/virksomheder i energi- og ladebranchen (fx via familie, foreningsliv eller tillidshverv)
Skjern_destinationslader_hurtiglader
Nogle gange kan der være forskellige behov for ladeeffekt på samme destination – som fx her i Skjern, hvor der både er langsomladning (11 kW) og hurtig-/lynladning (75 kW). Hvis ikke det ene eller andet ladeniveau er helt oplagt, foreslår Sperto, at kommuner i udbud lader operatørerne byde ind med alternative løsninger og redegøre for, hvorfor den tilbudte løsning er den rigtige.
Udgivet i Skriv en kommentar

Sperto – betalingsløsninger

Sperto er en neutral ladeoperatør, der ikke favoriserer den ene betalingsløsning frem for den anden. Men husk at orientere dig i markedet, så du vælger en udbyder og et produkt, der passer med dine præferencer. Der kan være en del forskelle i pris og oplevet kvalitet.

I modsætning til de fleste andre på markedet er Sperto neutral i forhold til elbilisternes valg af betalingsløsning. Vi ønsker ikke at pådutte kunderne det ene eller andet. Vi har i øjeblikket helt bevidst ikke vores egen app, da der i forvejen er +30 brikker og apps, som man kan anvende på vores standere. Vi synes ikke, at der aktuelt er behov for flere. Således kan man hos nogle udbydere købe opladning billigere på vores standere, end vores egne listepriser. Det skyldes ganske enkelt, at nogle udbydere giver tilskud til opladningen i kampen om at kapre kunder. Så må vi jo sige, at konkurrencen på markedet virker.

Vi anbefaler eller henviser ikke til nogen bestemt udbyder af betalingsløsning, men vi får løbende tilbagemeldinger fra kunder. Vi vil hermed dele nogle af de tilbagemeldinger om diverse betalingsløsninger, som der tilsyneladende er et mønster i:

  • Charge4Go (app): kunder rapporterer, at Charge4Go tager laver priser end Spertos egne listepriser, og vi bliver spurgt om vi favoriserer den app. Det er ikke tilfældet. Der er blot tale om almindelig konkurrence.
  • E.ON (brik): som vi har advaret som siden december 2020, oplever nogle kunder (stadigvæk)  at blive overtakseret, når E.ON’s brik benyttes på vores standere. Vi ved, at det er en utilsigtet fejl hos leverandøren af E.ONs software-platform, men indtil den bliver løst, kan man altså komme ud for overtaksering. I så fald skal man blot kontakte E.ONs kundeservice og bede om kreditering.
  • Monta (apps): vi får tilbagemeldinger om, at elbilister ikke altid kan stoppe opladningen via denne app. Ved AC-standere kan man dog altid låse bilen op, tage eget kabel ud af bilen, og så slipper standeren også kablet efter 10 sek. Men ved hurtigladning med fast kabel er man så afhængig af at ringe til Sperto og få frigivet kablet, hvis app’en ikke virker.
  • Plugsurfing (app/brik): der har været en omlægning af Plugsurfings softwareplatform, hvilket har betydet, at brugere skulle downloade en ny app og tilknytte betalingskort på ny, for at brikken virkede. En del brugere har overset den email, som Plugsurfing har udsendt herom. I øvrigt har omlægningen midlertidigt påvirket stabiliteten af app’en. Tilsyneladende er problemerne i skrivende stund løst.
  • Spirii Go (app): vi får tilbagemeldinger om, at elbilister ikke altid kan stoppe opladningen via denne app. Ved AC-standere kan man dog altid låse bilen op, tage eget kabel ud af bilen, og så slipper standeren også kablet efter 10 sek. Men ved hurtigladning med fast kabel er man så afhængig af at ringe til Sperto og få frigivet kablet, hvis app’en ikke virker. Til gengæld videresælger Spirii tilsyneladende opladning på flere af Spertos lynladere til kun kr. 2,50/kWh + kr. 5,00 i startgebyr. Det er billigt!

Som nævnt ovenfor favoriserer vi ikke nogen udbyder af betalingsløsninger. Vi opfordrer derfor vores kunder til at orientere sig i markedet og vælge den løsning, hvor pris og funktionalitet bedst passer til deres præferencer. Husk i øvrigt, at når du anvender en “fremmed” brik/app på Spertos standere, at så er det den pågældende udbyder, som du har kundeforholdet til og, som du i givet fald skal henvende dig til i første omgang, hvis der fx er spørgsmål til afregning.

Så, kom glad og lad – med den betalingsløsning, som du foretrækker! 😀

PS: Som en “nødløsning” er der også mulighed for at betale med kreditkort på alle vores standere. Man scanner blot en QR-kode på standeren med telefonens kamera. Dernæst skal man så indtaste kreditkortoplysninger og verificere med NemID.

Ladestandere_Hans_Knudsens_Plads
Her ses de to ud af Spertos tre ladestandere på Hans Knudsens Plads i København. Alle standere kan aktiveres med +30 forskellige udbyderes betalingsløsninger. Du bør som bruger orientere dig hvilken løsning, der er i pris og funktionalitet passer bedst til dine præferencer.
Udgivet i Skriv en kommentar

Skarp pris på lynladning – kr. 3,50/kWh

Sperto indfører nu en ekstra bonus for vores faste kunder, der har en aktiv aftale om BONUS-BOKSEN eller 1-krone-boksen. Fremadrettet kan de få en Sperto-brik, der giver adgang til en særlig lav og flad pris på alle standere.

Fra og med 1. januar 2022 tilbyder Sperto opladning i vores offentlige net til en lav og flad pristil de af vores kunder, der har en aktiv aftale om BONUS-BOKSEN eller 1-krone-boksen. Prisen bliver kr. 3,50/kWh. Det gælder uanset ladeniveau og sted!

Så man kan bare lade løs, når man er undervejs. Man behøver ikke at huske på forskellige priser – for der er kun én flad og særlig fordelagtig pris på kr. 3,50/kWh for vores faste kunder med BONUS-BOKS eller 1-krone-boks. Prisen kan selvfølgelig ændre sig, men vi håber at kunne fastholde denne pris i 2022. Hold øje med vores prisliste.

Lad løs på vores ladestandere overalt i Danmark til kun kr. 3,50/kWh – hvis du har en aktiv aftale om BONUS-BOKSEN eller 1-krone-boksen. Her ses Spertos lynlader på Sdr. Borup Pendlerparkering (Randers). Det er i forvejen den billigste lynlader på E45. Nu bliver den endnu billigere for vores faste kunder.
Udgivet i Skriv en kommentar

Prisjusteringer

Elprisen er de seneste måneder steget med en faktor 10-20 gange det normale niveau. Sperto har indtil nu absorberet prisstigningerne. Men da vi ikke umiddelbart kan se en ende på energikrisen, er vi nødsaget til også at justere vores priser på opladning i offentligheden. Prisstigningen bliver generelt på kr. 1,00/kWh.

Dermed bliver prisen i ladeniveauet 11-24 kW generelt kr. 3,50/kW. Prisen for lynladning bliver i niveauet 75-150 kW generelt kr. 4,50/kWh. Der kan dog være lokale afvigelser som fx i Tarm og Hjørring, hvor vi tilbyder lynladning til kr. 3,50/kWh.

Selv efter disse justeringer er Sperto fortsat blandt de billigste operatører – ikke mindst på lynladning.

Prisjusteringerne udrulles fra dags dato, og vil fremgå af skærmene på standerne og/eller betalingssiden, der findes på www.sperto.dk/betalingsside. Priser via roaming ses hos de pågældende udbydere.

Sperto_ladestandere_Tarm
Sperto er vel nok landet billigste operatør af lynladere – og stort set den eneste i den geografiske halvdel af landet, der ligger vest for E45. På billedet ses lynladeren på 75 kW i Tarm, hvor man kan lade til kr. 3,50/kWh.
Udgivet i Skriv en kommentar

Tilskud til ladestandere i boligforeninger

Går din boligforening med overvejelse om ladestandere? Så er det med at komme ud af starthullerne, da der indtil 30. november 2021 kan søges 25% i tilskud fra Bolig- og Planstyrelsen.

Folketinget har besluttet at uddele kr. 50 mio. i støtte til ladestandere i boligforeninger. Heraf er de 33,6 mio. afsat til ladestandere i almene boligforeninger. De resterende 14,4 mio. er afsat til andelsboligforeninger og ejerforeninger.

Så det er bare med at komme i gang – for vi skal jo alle køre i elbil før eller siden, og nu kan man altså få “udbetalingen” fra Staten. Hvis man laver anlægget smart, kan det siden let udvides.

Kontakt Sperto for tilbud på ladeinfrastruktur til din ansøgning om støtte på info@sperto.dk eller tlf. 53 600 601!

Klik her for mere informationsmateriale og ansøgningsblanket om støtte til ladestandere i boligforeninger!

Ladestander_boligforening
I Sperto er vi eksperter i ladeløsninger til boligforeninger. Vi har bl.a. ekspertise i såkaldt lastbalanceringhøj , så man kan udnytte den eksisterende elforsyning optimalt eller spare mange penge på det såkaldte tilslutningsbidrag ved etablering af ny forsyning.
Udgivet i Skriv en kommentar

Go’ ladestil!

Både elbilister og fossil-bilister kan komme til at spærre en ladestander, så andre ikke kan komme til at lade. Det er naturligvis meget uheldigt, da der kan være elbilister, som ikke kan komme hjem/videre, fordi man ikke kan komme til at lade. Standeren blev måske endda fundet via en app, hvor den var vist som tilgængelig. Men det var den så ikke alligevel pga. fysisk spærring.

Vi opfordrer derfor alle til at udvise “go’ ladestil” og ikke blokere en ladestander unødigt. Hvis du gerne vil være med til at udbrede kendskabet til “go’ ladestil”, så download og print et par kopier af denne flyer, som du kan have i handskerummet:

Go-ladestil

Du kan sætte flyeren den under vinduesviskeren på biler, der spærrer vores standere. Så er du med til at udbrede Go’ ladestil!

Klik på linket over billedet for at downloade denne flyer.
Udgivet i 2 kommentarer

Priser på opladning i offentligheden

Hvad koster det at lade i offentligheden, når man ikke har et abonnement? Her giver vi overblikket ved forskellige ladeniveauer. Desuden viser vi, hvad det koster at lade via roaming med en Plugsurfing-brik eller -app.

Først sammenligner vi, hvad det koster at lade pr. kWh hos de forskellige operatører via deres egne betalingsløsninger:

Priser_offentlig_opladning_elbil_kWh
Sperto er billigst med egen betalingsløsning. Sperto driver i øvrigt også en enkelt helt gratis lynlader på 75/150 kW.

Dernæst sammenligner vi, hvad det koster at lade pr. kWh med en Plugsurfing-brik eller -app:

Priser_roaming_offentlig_opladning_elbil_kWh
Sperto er markant billigst i alle tilfælde med Plugsurfing. *: Vi er usikre på, om Clever og E.ONs lynladere er tilgængelige via roaming.

Konklusion – Sperto er billigst

Vi kan konkludere, at Sperto er billigst, når vi sammenligner priser pr. kWh via operatørernes egne betalingsløsninger. Sperto er i endnu højere grad billigst via roaming med Plugsurfing. I mange tilfælde er det endda billigere at lade hos Sperto via Plugsurfing end det er hos de andre operatører med deres egne betalingsløsninger. Det er påfaldende!

Mange elbilister får dog dækket 90% af deres behov for opladning derhjemme. Derfor udgør offentlig opladning en mindre andel af budgettet. I så fald betyder det måske ikke alverden, om man en gang i mellem må vælge en lidt dyrere løsning, fordi det er bekvemt i situationen. Men går man efter det bedste tilbud, bør man nok holde øje med, hvor Spertos offentlige ladere er placeret. 😉

PS: Vi ønsker at være så loyale som muligt i vores prissammenligninger. Derfor modtager vi meget gerne forslag til rettelser, hvis du opdager fejl eller mangler.

Udgivet i 12 kommentarer

Sådan lader du billigst!

Der er mange penge at spare ved at vælge den rigtige ladeløsning til elbilen. Forskellen kan være flere tusinde om året – og op til kr. 35.000 over 5 år. Den ladeløsning, der umiddelbart ser billig og bekvem ud, er det måske slet ikke. Her udreder vi trådene, så du let kan vurdere, hvad der er billigst for dig!

Forskellige ladeløsninger – valgmuligheder

Der er grundlæggende tre muligheder for opladning derhjemme – hvis man bor i et parcelhus eller lignende. Du kan købe en ladeboks og betale din egen strøm over elregningen til cirka kr. 2/kWh. Du kan leje en ladeboks til kr. 75/måned og få kr. 1 i afgiftsrefusion af hver khW som du bruger af egen strøm. Dermed kommer du ned på cirka kr. 1/kWh. Den tredje mulighed er at tegne et fastpris-abonnement til cirka kr. 750-800 pr. måned. Fastpris-abonnement følger også nogle gange med bilen, men det kan godt blive et dyrt bekendtskab på sigt.

Hvad er billigst?

Vi har udarbejdet en tabel over, hvad forskellige ladeløsninger koster ved forskellige kørselsbehov over henholdsvis 1 år, 3 år og 5 år.

Billigste_ladeløsning_til_elbil
Tabellen viser den billigste ladeløsning over henholdsvis 1, 3 og 5 år inklusiv installation og nedtagning. Der er regnet med en køreøkonomi på 5 km/kWh og installation til kr. 5.000, hvilket er individuelt. Bemærk i øvrigt, at der ved leje af boks med afgiftsrefusion regnes med nedtagning i stedet for frikøb. Dermed er ordningen direkte sammenlignelig med fastpris-abonnement.   

Fast-prisabonnement betaler sig først over 35.000 km/år

Som det fremgår af tabellen, så skal man faktisk op over et årligt kørselsbehov på +35.000 km, før et fastpris-abonnement kan betale sig – med mindre man lader ofte i offentligheden. Men det gør de fleste ikke. De fleste lader cirka 90% derhjemme. Og man kan efterhånden lade billigt ude – fx til kr. 2,50-3,50/kWh for både almindelig ladning og hurtigladning.

Hvis man fx har elvarmeordning, så bliver dog endnu billigere at købe en ladeboks. For så betaler man nemlig stort set ikke elafgift over 4.000 kWh om året, og dermed kommer kørestrømmen ned på cirka kr. 1/kWh. Så får man med andre ord afgiftsrefusionen automatisk uden at skulle betale abonnementet på kr. 75/måned.

Vestel_EVCO4_fast_kabel_frontVESTEL EVC04 er en ladeboks i høj kvalitet. Den kan man enten leje med afgiftsrefusion eller købe alt efter, hvad der er billigst jf. tabellen ovenfor. De fleste kan spare mange penge ved at leje med afgiftsrefusion i forhold til et fastprisabonnement!

Udgivet i Skriv en kommentar

El-delebil i Gl. Rye

Kunderne i Dagli’Brugsen i Gl. Rye har måske opdaget, at der er kommet en ny beboer på P-pladsen. En lille elektrisk Skoda CITIGOe iV holder nu til ved den ene af de to ladestandere på stedet.

Vi har altid haft en målsætning om at gøre delebilen så fornuftig som muligt på alle parametre. Lige nu er den grønneste løsning at dele en elbil, så det er vi gået i gang med,” siger Ole Jeppesen, som er initiativtager og administrator på Byens Egen Bil i Gl. Rye.

El-Skodaen er særdeles populær. Den er på farten så godt som hver dag.

Den har været en succes fra starten. Det er jo voldsomt underholdende at køre elbil, og det opdager folk hurtigt,” siger Ole Jeppesen, der også driver Youtube-elbilskanalen, DriveGreen TV, sammen med kollegaen Jakob Brodersen.

Grøn tænkning er vejen frem – også på landet

Delebilsordningen blev etableret i marts 2018 med benzinbil som en del af Gl. Rye Brugsforening. Siden starten har flere og flere husstande meldt sig til og skrevet sig på venteliste. Til sidst blev efterspørgslen så stor, at drømmen om en elektrisk familieforøgelse kunne realiseres.

Vi er oppe på 14 husstande, og der står to på venteliste. Det er fantastisk. Hvis alt går vel, håber jeg, at vi på sigt kan skifte benzinbilen ud med en elbil med længere rækkevidde,” siger Ole Jeppesen og fortsætter: ”Ordningen er pt. i en fase, hvor vi prøver at finde balancen mellem økonomi og tilgængelighed. Det skal løbe rundt, men det skal også være relativt nemt at få en bil, når man skal bruge den. Derfor holder vi lidt igen med medlemstilgangen.

Både Gl. Ryes delebilsordning og ladestanderne til elbiler er støttet velvilligt af COOP’s Aktivitetspulje. Der er også modtaget massiv støtte til etablering af ladestanderne fra Skanderborg Kommunes Landdistriktspulje.

Den ene ladestander er i øvrigt reserveret til delebilen, hvorimod den anden er en lille hurtiglader, der står frit til rådighed for offentligheden. Begge standere drives af Sperto – Danmarks åbne ladenet.

Yderligere oplysninger: https://byensegenbil.dk

El-delebil_Gl Rye_Pressefoto_fra venstre initiativtager Ole Jeppesen_uddeler Henrik Rasmussen
Fra venstre ses initiativtager til el-delebilsordningen, Ole Jeppesen, samt uddeler, Henrik Rasmussen.