Udgivet i Skriv en kommentar

Mercedes-Benz lancerer ny elbil

EQC 400 er betegnelsen for den første elbil, der er udviklet til formålet af Mercedes-Benz. Vi ser her nærmere på nyskabelsen og fælder dom over, om den skal på ønskesedlen?

MB EQC 400
Den nye Mercedes-Benz EQC 400 er her vist i AMG-udgaven med helt særlig kølergrill. Bemærk i øvrigt det vandrette LED-lys lige under kølerhjelmen.

Rækkevidde og ladetid

Når talen falder på en elbil, er det første spørgsmål som regel: hvor langt kan den køre på en opladning, og hvor lang tid tager en opladning?

EQC 400 har et batteri på 80 kilowatttimer (KWh), hvilket skulle give en rækkevidde på ca. 450 km jf. den tidligere NEDC-standard. Da MB opgiver et forbrug på 22,2 kWh pr. 100 km kan man dog regne sig frem til, at der måske snarere er tale om 325 km i praksis. Men det er bestemt også en fornuftig rækkevidde, der er fuldt tilstrækkelig til os!

EQC 400 kan oplades meget hurtigt fra en såkaldt ultralader. Den kan modtage op til 110 kW effekt. Det svarer til en Tesla, der lader fra en Super Charger og betyder, at man kan oplade bilen fra 10-80% på blot ca. 45 minutter. Det duer!

Holder man derimod derhjemme eller ved en destinationslader på en parkeringsplads, vil det dog gå betydeligt langsommere. EQC 400 er tilsyneladende kun udstyret med en énfaset lader som standard. I Danmark må den énfasede lader desværre kun trække en effekt på 16 ampere mod 32 ampere i visse andre lande. Det betyder, at det vil tage omkring 15 timer at lade bilen op fra 10-80%. Det er ærligt talt for langsomt. Men man må regne med, at MB som ekstraudstyr også vil tilbyde en trefaset lader, og så går det 3-6 gange så hurtigt. Ellers må man anskaffe sig en DC-lader fra Sperto til hjemme- eller firmabrug. Så kan bilen oplades på kun ca. 3 timer!

Performance

EQC 400 har selvfølgelig 2 asynkrone elmotorer – én på hver aksel – som til sammen udvikler 408 HK og har et drejningsmoment på 765 Nm på toppen. Det er vanvittige kræfter, som da også kan sende den 2,5 tons tunge bil fra 0-100 km/t på 5,1 sekund. Whohoo – så går det stærkt!

Design

I lighed med andre bilproducenter spiller MB ud med en SUV som første ”rigtige” elbil. Det er der flere gode grunde til. For det første, er det en populær bilklasse i det segment af dyrere biler, hvor enhver premium elbil befinder sig. For det andet, så er modellen velegnet til at bære et stort batteri i bunden.

EQC 400 er baseret på en modificeret platform til brændstofsøsteren, GLC. Det sparer ikke bare udviklingsomkostninger. Det medfører også en mere økonomisk produktion, da bilen kan fremstilles på samme samlebånd som brændstofsøsteren. Desværre må man så leve med en for en elbil kardantunnel som et levn fra GLC. Den kunne vi altså godt have undværet. Men vi må håbe, at besparelsen slår igennem på prisen. Ligheden til GLC er i øvrigt også synlig i det ydre, selv om EQC alligevel er helt sin egen på en rigtig flot og vellykket måde.

MB EQC 400 stor grill
Mercedes-Benz EQC 400 er her vist med den sædvanlige kølergrill, som er indfattet med en kant af krom og har 7 ribber.

EQC kendes utvetydigt på den nye front, hvor grillen findes i to varianter. MB valgte ikke at gå videre med den LED-skærm, der var i snuden på koncept-udgaven. Og tak for det. Resultatet er blevet rigtig vellykket, selv om man selvfølgelig kan spørge sig selv, hvorfor designerne er så bange for at bevæge sig helt væk fra grillen som designelement? En elbil har jo ikke behov for nogen stor grill, selv om der faktisk sidder en køler bagved. For en elbil har trods alt brug for køling til både klimaanlæg og batterierne. Men sandheden er nok, at en stor grill betyder meget i opfattelsen af bilen som statussymbol på visse markeder. Bilen vil simpelthen blive opfattet som kønsløs uden lige netop det designelement.

Et tredje ”levn” fra brændstofbilerne er placeringen af ladestikket på bagerste højre ”hofte”. Det fungerer da helt fint. Men man kunne jo også have prøvet med en lidt mere modig tilgang og placere stikket i fronten. Så kunne man ligefrem have brugt ladeporten som designelement i stedet for grillen? Det er i øvrigt langt mere praktisk at parkere med snuden mod ladestanderen end at skulle bakke ind, bakkamera eller ej. Ved en placering midt i snuden kan man også let nå stikket fra begge sider. Nåh ja, det er en detalje. Man lever sagtens med stikket, hvor det sidder.

MB EQC 400 instrumentbrædt
Mercedes-Benz EQC 400 har et moderne, smagfuldt og yderst elegant interiør samt to 10,25 tommers skærme i instrumentbrædtet.

Indvendigt adskiller EQC 400 sig ikke voldsomt fra de andre nye biler i MB’s produktprogram. Interiøret er selvfølgelig mere moderne men mindst lige så smagfuldt og elegant, som vi sædvanligvis kender det fra MB. På instrumentbrædtet er der to 10,25 tommer skærme ved siden af hinanden bag samme glas og ramme. Det er en vellykket løsning, der holder føreren orienteret uden at stjæle udsynet.

MB har heldigvis bibeholdt rigtige knapper til klimanlægget og andre vigtige funktioner, så man ikke skal tage blikket fra vejen eller sidde og fedte med fingrene på skærmen. Ligeledes er der knapper af meget høj kvalitet på rattet. Thumbs up!

Der er et stort bagagerum på intet mindre end 500 liter. Er det ikke nok, så kan MB’en faktisk udstyres med krog og trække en trailer på op til 1.800 kg. Det er sjældent for elbiler og vil uden tvivl være et stærkt salgsargument i forhold til andre elbiler i samme klasse. Men det er næsten synd at “pierce” det flotte bagparti med en krog. Men små fugle synger da også om en elektrisk krog, der kan foldes ind, når den ikke bruges.

MB EQC 400 bagfra
Mercedes-Benz EQC 400 har et elegant bagparti med lygterne integreret i et smalt bånd. Der er mulighed for trækkrog. 

Konklusion

MB har lanceret en smuk og yderst vellykket elbil med små skønhedspletter. For mange af os står den helt sikkert på ønske-sedlen som næste (el)bil. Den er umiddelbart ikke revolutionerende i forhold til andre elbiler i samme klasse. Men vi kan også godt undvære en Jetson-bil, når blot den er på el og er bygget i den solide og gedigne kvalitet, som MB er garant for.

De to tilbageværende spørgsmål er vel bare: hvad koster den, og hvornår kan vi få én leveret?

NB: Artiklen er redigeret og opdateret med diverse detaljer – senest den 11. september 2018. 

Udgivet i Skriv en kommentar

Sperto i medierne: ladestandere i Roskilde

Spertos første offentlige ladepunkter blev lanceret den 17. august 2018 ved åbningen af Roskildes fine, nye Sortebrødre P-hus. I den forbindelse har en række medier dækket sagen. Klik på nedenstående links for at læse artikler og se tv-indslag:

Tesla X og MB B Sortebrødre
Tesla Model X og Mercedes-Benz B Electric Drive lader i Sortebrødre P-hus, Roskilde.
Udgivet i Skriv en kommentar

Sperto lancerer offentligt ladenet til elbiler

Sperto – Danmarks åbne ladenet – sætter strøm til de første offentlige ladebokse den 17. august. I starten er det gratis. Men også fremadrettet kan elbilisterne lade bilen op til Danmarks laveste pris uden dikkedarer.

Fast, lav pris uden abonnement! Det er mottoet for den nye ladeoperatør, Sperto, der er i gang med at udrulle et landsdækkende ladenet til elbiler. I en begrænset periode vil det endda være helt gratis at lade bilen op. Man sætter bare stikket i!

Sperto gør det enkelt og billigt at lade !

Herefter tilbyder Sperto opladning til kr. 3,50 pr. kWh uden oprettelse eller abonnement. I øjeblikket ligger prisen på cirka kr. 5-9 for samme ydelse. Så Sperto byder på en betydelig besparelse. Desuden bliver det let at lade, da man fx ikke behøver at få tilsendt et kundekort med posten. Man betaler da bare via en app på telefonen!

De første ladebokse tændes den 17. august i Sortebrødre P-hus centralt i Roskilde. Efter­følgende kommer der også en hurtiglader i P-huset, der ligger lige ved gågaden og tog­stationen. I løbet af efteråret dukker der så flere ladestationer op rundt omkring i landet.

Sperto leverer nøglefærdige løsninger til bl.a. kommuner, virksomheder og organi­sationer. Det er fx attraktivt for arbejdspladser, hvor man gerne vil tilbyde opladning til medarbejderne uden bøvl med administration eller beskatning. Sperto tager sig af det hele og tilbyder særligt gode vilkår for opladning på jobbet.

”Det er en god dag for elbilisterne, at vi nu er flere operatører til at betjene dem med supplerende produkter. Vi oplever en utrolig respons på vores koncept med en fast lav pris uden dikkedarer,” siger Spertos stifter, Erik Thrane.

Sperto har store forventninger til udviklingen i takt med, at mange nye elbiler med lang rækkevidde kommer på markedet i løbet af de næste par år.

”Det er ikke blot klima og miljø, der driver udviklingen. Det er også forbrugernes aha-oplevelse af, at de moderne elbiler simpelthen kører meget bedre end de gammeldags brændstof­biler,” konstaterer Erik Thrane.

Efter Roskilde, hvor laderne drives for kommunen, kommer turen til Dragsholm Slot, hvor elbilisterne kan spise på Michelin-restaurant, mens bilen lades op. Langeland bliver også elektrificeret med 9 ladepunkter fordelt på 5 byer i samarbejde med Go2Green og Fonden Langelands Elforsyning. Og der er flere på vej rundt omkring i landet…

På Spertos hjemmeside kan man fremadrettet følge med i, hvor der kommer nye ladere.

 

Pressemeddelelse, den 14. august 2018

Udgivet i Skriv en kommentar

Hurtiglader til elbiler – billigst i Europa (kr. 59.999 + moms)

 

Danmark har generelt et højt prisniveau i forhold til resten af EU. Men også på det punkt går Sperto mod strømmen. For vi er formentlig billigst i hele Europa med vores 24 kW hurtiglader til elbiler.

Således tilbyder vi Keywatt Wallbox (24 kW) med CCS-stik til kun kr. 59.999 plus moms (kr. 75.000 inkl. moms). Til sammenligning koster den samme lader kr. 75.000 plus moms (kr. 95.000 kr. inkl. moms) og forsendelse hos andre udbydere i EU.

Der er således en stor besparelse på:

  • kr. 15.000 plus moms for en virksomhed
  • kr. 20.000 inkl. moms for en forbruger

Med andre ord er det samme produkt 25% dyrere hos vores udenlandske konkurrenter.

Keywatt Wallbox er i øvrigt et fantastisk attraktivt produkt, da den er økonomisk at installere og fx kan oplade en Jaguar I-Pace ca. 6-7 gange så hurtigt som de ladebokse, som man typisk finder på offentlige P-pladser. Den fås også med CHAdeMO-stik eller som multistandard.

Klik her for yderligere information om vores hurtiglader til elbiler – IES Kewatt Wallbox!