Udgivet i Skriv en kommentar

Sådan lader du billigst!

Der er mange penge at spare ved at vælge den rigtige ladeløsning til elbilen. Forskellen kan være flere tusinde om året – og op til kr. 35.000 over 5 år. Den ladeløsning, der umiddelbart ser billig og bekvem ud, er det måske slet ikke. Her udreder vi trådene, så du let kan vurdere, hvad der er billigst for dig!

Forskellige ladeløsninger – valgmuligheder

Der er grundlæggende tre muligheder for opladning derhjemme – hvis man bor i et parcelhus eller lignende. Du kan købe en ladeboks og betale din egen strøm over elregningen til cirka kr. 2/kWh. Du kan leje en ladeboks til kr. 75/måned og få kr. 1 i afgiftsrefusion af hver khW som du bruger af egen strøm. Dermed kommer du ned på cirka kr. 1/kWh. Den tredje mulighed er at tegne et fastpris-abonnement til cirka kr. 750-800 pr. måned. Fastpris-abonnement følger også nogle gange med bilen, men det kan godt blive et dyrt bekendtskab på sigt.

Hvad er billigst?

Vi har udarbejdet en tabel over, hvad forskellige ladeløsninger koster ved forskellige kørselsbehov over henholdsvis 1 år, 3 år og 5 år.

Billigste_ladeløsning_til_elbil
Tabellen viser den billigste ladeløsning over henholdsvis 1, 3 og 5 år inklusiv installation og nedtagning. Der er regnet med en køreøkonomi på 5 km/kWh og installation til kr. 5.000, hvilket er individuelt. Bemærk i øvrigt, at der ved leje af boks med afgiftsrefusion regnes med nedtagning i stedet for frikøb. Dermed er ordningen direkte sammenlignelig med fastpris-abonnement.   

Fast-prisabonnement betaler sig først over 35.000 km/år

Som det fremgår af tabellen, så skal man faktisk op over et årligt kørselsbehov på +35.000 km, før et fastpris-abonnement kan betale sig – med mindre man lader ofte i offentligheden. Men det gør de fleste ikke. De fleste lader cirka 90% derhjemme. Og man kan efterhånden lade billigt ude – fx til kr. 2,50-3,50/kWh for både almindelig ladning og hurtigladning.

Hvis man fx har elvarmeordning, så bliver dog endnu billigere at købe en ladeboks. For så betaler man nemlig stort set ikke elafgift over 4.000 kWh om året, og dermed kommer kørestrømmen ned på cirka kr. 1/kWh. Så får man med andre ord afgiftsrefusionen automatisk uden at skulle betale abonnementet på kr. 75/måned.

Vestel_EVCO4_fast_kabel_frontVESTEL EVC04 er en ladeboks i høj kvalitet. Den kan man enten leje med afgiftsrefusion eller købe alt efter, hvad der er billigst jf. tabellen ovenfor. De fleste kan spare mange penge ved at leje med afgiftsrefusion i forhold til et fastprisabonnement!

Udgivet i Skriv en kommentar

Er opladning en jungle?

Mange fortæller os hver dag, at opladning er en jungle at finde rundt i. Så her forsøger vi at udrede trådene. Det handler om praktik, teknik og økonomi. Hvad passer til min bil, hvad er bedst og hvad er billigst?

 Er der forskellige stiktyper?

Nej, det er en saga blot. Alle moderne person-elbiler er udstyret med et stik af Type 2. Til privat brug anbefaler vi derfor en ladeboks med fastmonteret kabel og Type 2-stik. Det faste kabel er en bekvemmelighed, så man kan nøjes med kun at kable kablet til og fra bilen istedet for både bil og boks med løst kabel.

Der er som nævnt ingen person-elbiler tilbage på nyvognsmarkedet med andet end Type 2-stik. Men der er stadig varebilen Nissan e-NV200 og plugin-hybriden Mitsubishi Outlander, som er udstyret med det gamle Type 1-stik. Anskaffer man en bil med Type 1-stik, så skal man stadig købe en ladeboks med Type 2-stik. Men det skal være hunstik. Så forbinder man med et kabel, der henholdsvis har Type 1 og 2 i hver ende.

Hvor meget skal ladeboksen yde (kW)?

Til hjemmebrug anbefaler vi konsekvent en ladeboks på 11 kW uanset, om bilen kan lade med fx 3,7 – 7,4 – 11 eller 22 kW. Det er der flere gode grunde til:

  • en normal husstand har slet ikke forsyning til mere end 11 kW
  • de færreste biler kan modtage mere end 11 kW
  • i løbet af en nat bliver bilen alligevel ladet op med 11 kW uanset, om den teknisk set kan lade hurtigere

På den anden side fraråder vi ladebokse, der yder mindre end 11 kW. For selv om man kun har en bil, der kan modtage 3,7 kW, så er der ikke noget væsentligt sparet ved at vælge en mindre boks. Vi anbefaler derimod, at man fra starten får installeret en fremtidssikret ladeboks på 11 kW frem for at skulle skifte hele installationen senere.

Bilen kan i øvrigt ikke få for meget strøm. Det er nemlig ladeboksens grundlæggende funktion, at den kommunikerer med bilen om hvilken effekt, der skal til.

 Hvordan lader man billigst derhjemme?

Der er grundlæggende tre muligheder for opladning derhjemme. Man kan vælge at købe en ladeboks og betale over elregningen, man kan leje en ladeboks med afgiftsrefusion eller man kan leje en ladeboks med et fastprisabonnement. Hvad der er billigst afhænger grundlæggende af éns forbrug. Som en tommelfingerregel vurderer vi følgende:

  • < 6.000 km: det er billigst at købe sin egen ladeboks og betale for strømmen over elregningen
  • 6.000-30.000 km: det betaler sig at leje en ladeboks med afgiftsrefusion
  • >30.000 km: et fastprisabonnement kan betale sig, især hvis man også lader en del i offentligheden

Selvfølgelig er der undtagelser fra disse tommelfingerregler og individuelle forhold, der spiller ind. Hvis man har produktion af vedvarende energi ind over samme elinstallation (aftagenummer), så kan man ikke få afgiftsrefusion. Det skyldes, at strømmen fra nettet og sol/vind bliver blandet i elinstallationen. Dermed kan man ikke udrede hvor meget afgiftsbelagt strøm, der der stammer fra nettet. Hvis man derimod har elvarme, så skal man bestemt ikke være ked af det. For så betaler man i forvejen stort set ikke elafgift af ladestrømmen. Så skal man blot købe en boks og lade med stort set afgiftsfri strøm!

Husk at individuelle forhold altid spiller ind. Men med et gennemsnitligt kørselsbehov på omkring 15.000 km/år, så er ladeboks med afgiftsrefusion typisk langt billigere end et fastpris-abonnement. Forbruget derhjemme typisk 90%. Så betyder det ikke alverden, om man skal lade de sidste 10% lidt for dyrt i offentligheden. For det er en lille budgetandel. Men man behøver nu heller ikke at lade dyrt i offentligheden. Hvis man har en Tesla, så har man adgang til de forholdsvis billige Superchargers. Og alle elbilister har selvfølgelig adgang til Spertos offentlige ladestandere fra kun kr. 2,50/kWh!

Vestel_EVCO4_fast_kabel_front
BONUS-BOKSEN er en ladeboks til leje med afgiftsrefusion. Det er vel nok en af de billigste ladeløsninger for de fleste.
Udgivet i Skriv en kommentar

Oplad elbilen billigt eller gratis!

Den billigste ladeløsning for de fleste er egen ladeboks og egen billige strøm, når man lader hjemme. Så kan man lade til under kr. 2/kWh. Men man kan lade lige så billigt eller ligefrem helt gratis, når man er på farten. Her gennemgår vi hvordan!

Gratis hurtiglader i Roskilde
Her lader vi billigt på Spertos hurtiglader i Roskilde til kr. 2,50/kWh. Men der er mange flere muligheder for at lade gratis eller billigt rundt omkring i landet, når man er på farten.


Gratis opladning på farten
Der er efterhånden mange gratis ladestandere i offentligheden. Det gælder destinations-ladere, hvor man kan lade op, mens man overnatter, arbejder eller klarer et ærinde. Men det gælder også semi-hurtige ladere og ultrahurtige ladere langs motorvejene. Så kan man hurtigt komme  rundt i landet på ægte gratis strøm – der ikke er lagt oven i bilens pris. Hermed en liste over mulighederne:

  • CPH Kastrup Lufthavn: ved rundkørslen med McDonalds og CircleK er der opstillet to ladestandere på henholdsvis 50 og 175 kW. De er begge gratis. Af samme årsag er de dog ofte optaget af eltaxier.
  • Powered by E.ON Drive & Clever: en opladning hos de to operatører koster normalt kr. 6-9/kWh uden abonnement med minimumsbetalinger på kr. 175-350. De to operatører har dog ultrahurtige stationer i Karlslunde, Korsør, Nyborg (Knudshoved), og Fredericia (Erritsø), som er gratis så længe, de to operatører ikke kan få deres betalingssystem til at virke. Der er 4 ultrahurtige ladere på 175 kW på hver station. Vi har med fornøjelse ladet der flere gange helt gratis. God service – fyld da batteriet op!
  • Tesla: tidligere fulgte der gratis opladning med en Tesla i deres eget fine ladenetværk af såkaldte Super Chargers over det ganske land. Har man sådan en bil, så gælder det jo resten af køretøjets levetid. Endvidere har en række hoteller og indkøbscentre destinationsladere fra Tesla på 11-22 kW AC, som er gratis til rådighed for alle elbilister. Et eller flere stik er dog forbeholdt Tesla-bilister.
  • SEF: det regionale elforsyningsselskab SEF opstiller sidst i 2019 fire ladestandere på 50 kW i Svendborg. De bliver gratis det første år!
  • Sperto – Danmarks åbne ladenet: ladestanderen på 22 kW i Middelfart (HUSET) er gratis indtil videre!
  • CPH Roskilde Lufthavn: der er en gratis dobbeltlader på 11-22 kW.
  • OK: på en række af OK’s benzinstationer er der dobbelte 22 kW AC-ladere gratis til rådighed. Der er fx en station i Nyborg. For de fleste på farten er disse ladestandere for langsomme. Men kører man fx i en Renault Zoe, så kan den jo ikke lade hurtigere alligevel.
  • IKEA: ved varehuset i Aarhus er der 2-3 AC-ladere gratis til rådighed. Effekten kendes ikke men er formentlig 11 eller 22 kW. Der er også gratis opladning i Odense.

Billig opladning på farten
Hvis det ikke er gratis, så må man “nøjes” med billig opladning på farten. Hermed en liste over mulighederne:

  • IONITY: den tyske bilindustri har indtil videre opført 6 ultrahurtige ladestationer på 350 kW langs motorvejene De er henholdsvis placeret lige syd for Aalborg (Haverslev), ved Skanderborg, ved Fredericia (Erritsø), i Nyborg, Rødekro og Greve. Der kan lades til en flad pris på kr. 80 for en fuld opladning. Kører man fx i en Tesla Model 3, en Hyundai Kona eller Kia e-Niro, så lader man cirka 40 kWh fra 20-80%. Det bliver så kr. 2/kWh. Det er da billigt!
  • Sperto – Danmarks åbne ladenet: Sperto har på ubestemt tid sænket prisen på alle standere (der ikke er gratis) til kr. 2,50 via app og kr. 2,75/kWh via Plugsurfing-brik. Husk, at du kan få en gratis Plugsurfing-brik med kr. 35 på kontoen!

Kia e-Niro Ionity

Her lader vi hos Ionity. Der er en fast pris på kr. 80 for en opladning via app og kr. 88 via Plugsurfing. Vi fyldte 45 kWh på. Det blev således kr. 1,78/kWh.

Opdateret: 2019-12-14

Udgivet i Skriv en kommentar

Flat rate betaler sig ikke

Når man køber en ny elbil bliver man ofte tilbudt ”gratis” opladning i op til 3 år. Men prisen for opladningen er naturligvis blot lagt oven i bilens pris. I stedet kan man få mindst kr. 15.000 i rabat. Har man en brugt bil kan man også selv bestille denne type af abonnement for cirka 700 kr. om måneden plus tilslutning. Men kan det betale sig?

Den reelle pris pr. måned

Vi har set på omkostningerne til opladning af en Kia Niro EV. Vi sammenligner, hvad det reelt koster pr. måned over en periode på 3 år. I det ene tilfælde køber man en ladeboks og lader primært derhjemme. I det andet tilfælde tegner man et flat rate abonnement, hvor man kan lade ubegrænset ude og hjemme hos én bestemt operatør. Vi indregner også etableringsomkostninger.

Baseret på et kørselsbehov på 15.000 km om året og øvrige forudsætninger, så kommer vi frem til følgende månedlige omkostning:

  • flate rate: kr. 939
  • egen boks: kr. 762

Så man kan altså spare kr. 6.372 kr. ved at købe sin ladeboks frem for at tegne abonnement. For den ubegrænsede strøm bliver dyr, når man kun har et ”normalt” kørselsbehov samt indregner installation og en smule ladning ved andre netværk, som man næppe kommer helt uden om.

Har du allerede et kraftstik?

Hvis man allerede har et ”kraftstik” , der lever op til kravene til en ladeboks, så kan det genbruges til installation af egen ladeboks, som så bliver meget billigere. Det gælder derimod ikke ved flate rate-abonnementerne, hvor man Sperto bekendt skal betale oprettelse/installation under alle omstændigheder. Under disse forudsætninger bliver den månedlige forskel endnu større:

  • flate rate: kr. 939
  • egen boks: kr. 651

Man kan altså spare kr. 9.360 kr. ved at købe sin ladeboks frem for at tegne abonnement, hvis man i forvejen har et ”kraftstik”.

Fordelen ved det frie valg

Udover den store besparelse ved at lade fra egen boks, så skal man huske på, at man har fordelen ved frit at kunne shoppe rundt mellem de forskellige operatører. For man er ikke bundet til den ene, og bliver ikke “straffet” for at lade hos den anden. Men tager bare den nærmeste/billigste offentlige ladestander, man kan få adgang til. Hvis der en stander fra Sperto i nærheden, så bliver regnestykket endnu bedre, for så prisen jo kun er kr. 3,50/kWh.

Konklusion

Kan det så aldrig betale sig med et flat rate-abonnement? Jo, bestemt, hvis man har et meget stort kørselsbehov. Så kan et abonnement da anbefales. Men har man et gennemsnitlig kørselsbehov på 15.000 km om året eller derunder, så er det altså billigst med egen Ladeboks i dette eksempel. Har man allerede et “kraftstik”, der kan anvendes, så er egen ladeboks endnu billigere. Der er selvfølgelig mange individuelle faktorer, og derfor er det end god idé at regne på det. Kontakt os gerne for individuel rådgivning.

Offentlig opladning af elbil
Et flat rate abonnement betaler sig ikke, hvis man har et gennemsnitligt kørselsbehov på 15.000 km om året jf. Spertos beregninger.

 

Forudsætninger for regneeksempler og konklusioner ovenfor:

Km/år: 15.000, bilens el-økonomi: 167 Wh/km, elpris hjemme: kr. 2,20/kWh, offentlig opladning: kr. 5,25/kWh, andel ladet ude ved egen boks: 15%, andel ladet på andre netværk ved flat rate: 5%, pris for egen ladeboks: kr. 5.000, installation af egen ladeboks: kr. 4.000, installation af egen ladeboks ved eksisterende stik: kr. 1.000, afskrivning på egen ladeboks i perioden: kr. 3.500, etablering af flat rate-abonnement: 7.999, flat-rate abonnement pr. måned: kr. 699, periode: 36 måneder.