Går din boligforening med overvejelse om ladestandere? Så er det med at komme ud af starthullerne, da der indtil 30. november 2021 kan søges 25% i tilskud fra Bolig- og Planstyrelsen.
Folketinget har besluttet at uddele kr. 50 mio. i støtte til ladestandere i boligforeninger. Heraf er de 33,6 mio. afsat til ladestandere i almene boligforeninger. De resterende 14,4 mio. er afsat til andelsboligforeninger og ejerforeninger.
Så det er bare med at komme i gang – for vi skal jo alle køre i elbil før eller siden, og nu kan man altså få “udbetalingen” fra Staten. Hvis man laver anlægget smart, kan det siden let udvides.
Kontakt Sperto for tilbud på ladeinfrastruktur til din ansøgning om støtte på info@sperto.dk eller tlf. 53 600 601!
I Sperto er vi eksperter i ladeløsninger til boligforeninger. Vi har bl.a. ekspertise i såkaldt lastbalanceringhøj , så man kan udnytte den eksisterende elforsyning optimalt eller spare mange penge på det såkaldte tilslutningsbidrag ved etablering af ny forsyning.
Med lastbalancering kan man udnytte en eksisterende tilslutning eller en ny tilslutning til elnettet smartere, så man deler strømmen. Dermed kan man spare op til flere hundrede tusinde kroner i tilslutningsbidrag og/eller installation.
Lastbalancering generelt
Lastbalancering anvendes generelt til, at en række ladestandere kan dele en forsyning, der nominelt er for lille. Hvis man fx har 4 ladestik på 11 kW, så kræver det nominelt en forsyning på 63 ampere, hvis alle 4 stik anvendes ved fuld effekt på én gang. Men det er sjældent relevant på grund af den såkaldte samtidighedsfaktor. For elbilerne lader ofte forskudt. Nogle kan heller ikke modtage 11 kW men kun en mindre effekt. Og hvis de alligevel lader samtidigt henover natten, så gør det ikke noget, at der bliver skruet lidt ned for effekten. For de bliver alle ladet op til om morgenen alligevel.
Statisk lastbalancering
Man anvender statisk lastbalancering, når man kender det forsyningsomfang, der er til rådighed. Det kan fx være en nyinstallation, hvor forsyningen kun anvendes til elbiler. Så ved man, at der fx “kun” er 63 ampere til rådighed til 10 ladestik. Det er nominelt for lidt, da de som udgangspunkt ville kræve 160 ampere, hvis de alle skulle yde fuld effekt på 11 kW samtidigt. Men lastbalanceringen sender så strømmen til de stik/biler, der er aktive og skruer ned, hvis der efterspørges mere end 44 kW i alt. Når man sparer 100 ampere som i dette eksempel, så sparer man kr. 110.000 plus moms i tilslutningsbidrag.
Dynamisk lastbalancering
Man anvender typisk dynamisk lastbalancering, når man gerne vil anvende et overskydende forsyningsomfang – fx i en boligforening. Der er måske masser af forsyning – men bare ikke lige på den såkaldte “kogespids” fra kl. 17-20. Og hvis man dimensionerede efter den ledige forsyning på kogespidsen med statisk lastbalancering, så ville det ikke slå til. Man indbygger derfor en smart elmåler i tavlen, der hele tiden måler, hvad der er i overskud til opladning. Dermed skruer anlægget automatisk ned kortvarigt under kogespidsen og op igen i takt med, at kapaciteten er ledig. På den måde kan en større beboelsesejendom spare mange hundrede tusinde i tilslutningsbidrag.
Sperto tilbyder smart ladeinfrastruktur med statisk eller dynamisk lastbalancering. Vi anvender premium-produkter fra Alfen. Kontakt os på info@sperto.dk for yderligere information om Smart Charging Network.
Ladeoperatøren Sperto, der også kalder sig for Danmarks åbne ladenet, ekspanderer på alle fronter. Sperto har netop vundet en af de første og største aftaler i den almene boligsektor samt opsætning af endnu en hurtiglader.
Spertos dobbelte ladestander er velegnet til boligforeninger, da den er helt anderledes robuste end to små forbruger-bokse, der er samlet på én pæl. Mange standere har ofte blinkende dioder til at vise ladestatus. Men Spertos dobbelt-stander har en stor farveskærm, så det er let for brugeren at betjene standeren og følge med i ladeprocessen.
I den forløbne måned offentliggjorde Postfunktionærernes Almene Boligforening, at man tog et markant initiativ med etablering af ladestandere i 16 af foreningens afdelinger. Men det præcise omfang eller valget af ladeoperatør fremgik ikke.
Den uafhængige ladeoperatør Sperto kan nu afsløre at have vundet opgaven med at etablere og drive intet mindre end 74 ladestik fordelt på 16 afdelinger i PAB.
Direktøren for Sperto, Erik Thrane, udtaler: ”Vi er ydmyge over for opgaven men samtidig stolte over at blive valgt som leverandør til en af de første og største aftaler om ladestandere i en almen boligforening.”
Erik Thrane mener, at Sperto er blevet valgt på baggrund af ladestandere i høj kvalitet samt en åben løsning, der giver beboerne mulighed for at lade til en lav pris pr. kWh.
”Mange siger, at opladning er en jungle. Men vi gør det altså let og billigt at lade uden oprettelse, abonnement eller andre dikkedarer”, siger Erik Thrane med et smil.
Danmarks åbne ladenet har også vundet opgaven med at etablere endnu en hurtiglader i Vestjylland, som indtil for nylig var en sort plet på ladekortet. Men det er ved at være fortid, for Sperto driver nu den hurtigste ladestander på hele Vestkysten i Søndervig.
Derudover driver Sperto i Ringkøbing den hurtigste ladestander i hele Vestjylland inden for en radius af cirka 120 km. Og den nye stander, der snart afsløres i en tredje vestjysk by, er med til at gøre området endnu mere tilgængeligt for elbilister. Det gælder ikke mindst turister i elbil, hvilket det lokale erhvervsliv får glæde af.
Erik Thrane afslutter: ”Vi kalder os Danmarks åbne ladenet, fordi vi vil dække hele landet med opladning til rimelige priser for alle elbilister. Vi er godt begyndt med over 100 offentlige ladestik, men vi vil fortsat ekspandere kraftigt i hele landet. Vi er glade for opbakningen fra bl.a. kommuner, virksomheder og boligforeninger til princippet om tilgængelighed for alle. Sammen skaber vi forandring og grøn omstilling til elbiler.”
Privacy & Cookies: This site uses cookies. By continuing to use this website, you agree to their use.
To find out more, including how to control cookies, see here:
Cookie Policy