FAQ – alt om elbiler

Mercedes EQA, er en af de mange nye elbiler, der kommer på markedet inden for de næste par år. Den får åbenbart et batteri på 60 kWh og en rækkevidde på 400 km. Bilen er fyldt med innovative tiltag.

1) Hvad er rækkevidden på en moderne elbil?

Som en tommelfingerregel kører en elbil ca. 5,5 km pr. kilowatt-time (kWh). Vi kan dermed opstille nogle eksempler på rækkevidde:

  • en lille bybil (40kWh): 40*5,5 = 220 km
  • en familiebil (60 kWh): 60*5,5 = 330 km
  • større biler (90kWh): 90*5,5 = 500 km

En række nye modeller med lang rækkevidde er på vej på markedet i årene 2018-2020. Der er ligefrem biler på tegnebrættet, der kan køre 1.000 km på én opladning.

I praksis er 300 km dog rigeligt i dagligdagen for den gennemsnitlige danske billist. For man sætter jo typisk stikket i om aftenen, og så er den ladet HELT op hver morgen. I en brændstofbil kører man derimod gennemsnitlig hjemmefra på en halv tank og med halv rækkevidde.

Har man en større elbil med rækkevidde på 300-500 km, slår det rigeligt til på langtur, da de fleste jo alligevel skal holde en kort pause i ny og næ. Det er faktisk ikke tilrådeligt at køre længere uden at holde pause, hvis man skal bevare opmærksomheden i trafikken.

Fuldstændig som ved en brændstofbil afhænger køreøkonomien af forhold som temperatur, kørestil og ikke mindst hastighed, hvilket kan påvirke rækkevidden – både i op- og nedadgående retning.

2) Hvor lang tid tager det at oplade en elbil?

I dagligdagen vil de fleste opleve, at man spilder mindre tid på at lade bilen op, end man gjorde på at tanke fossil-bilen. Ja, du læste rigtigt! For de fleste vil jo bare sætte stikket i ladeboksen derhjemme eller på jobbet hver eller hver anden dag. Så har man tilstrækkelig med rækkevidde. Det tager vel i gennemsnit 30 sekunder at sætte stikket i. Så hurtigt kan man vel knap nok tage plastichandskerne på for at tanke brændstof?

Hvis man vil sætte sig nærmere ind i, hvor lang tid opladning tager, så afhænger det helt overordnet af 4 forhold:

  1. Hvor stort er batteriet?
  2. Hvor stor en andel af batteriet skal lades op?
  3. Hvilken ladeboks eller -stander er der til rådighed?
  4. Hvilke begrænsninger er der i bilen til at modtage ladningen?

Ud fra disse faktorer kan vi opstille nogle eksempler:

Eksempel A: Bilen har et batteri på 40 kWh, og man stopper på motorvejen ved en hurtiglader for at oplade fra 20-80% med en effekt på 150 kWh. Det tager principielt: (40*0,6)/150*60 = 10 minutter. I realiteten skal man dog nok forvente et kvarters tid pga. begrænsninger i den effekt, som bilens batteri kan modtage.

Eksempel B: Bilen har et stort batteri på 90 kWh, og man stopper på motorvejen ved en hurtiglader for at oplade fra 20-80% med en effekt på 300 kWt. Det tager principielt: (90*0,6)/300*60 = 11 minutter. I realiteten skal man dog nok forvente et kvarters tid, pga. begrænsninger i den effekt som bilens batteri kan modtage.

Eksempel C: Bilen har et batteri på 40 kWh, og man ankommer med kun 20% på batteriet til et indkøbscenter. Man sætter bilen til opladning ved en ladeboks, mens man klarer sine ærinder. Bilen har en indbygget lader, der kan modtage en effekten på 11 kW. I løbet af to timer er man oppe på en rækkevidde på: ((40*0,2)+(2*11*))*5 = 150 km.

Eksempel D: Bilen har et almindeligt batteri på 40 kWh, og man holder ved mormors kolonihavehus, hvor der ikke er nogen ladestation. Man må derfor bruge det medfølgende “mormorkabel”, som er beregnet til en almindelig stikkontakt. Det har den laveste effekt af alle muligheder og ligger typisk kun på 2,6 kW. Hvis man bliver natten over, er det dog ikke noget problem, da en opladning fra fx 20-80% tager: (40*0,6)/2,6* = 9 timer. Ellers må man stoppe nogle minutter på vejen hjem ved en hurtiglader.

3) Hvorfor skal man have en ladeboks – kan man ikke nøjes med ladekablet, der fulgte med bilen?

Der medfølger en såkaldt “mormorlader” til de fleste biler, så man i nødstilfælde kan lade fra en almindelig stikkontakt. Men for det første, går det meget langsomt. For det andet, fraråder Sikkerhedsstyrelsen daglig anvendelse af den løsning, da man risikerer at ophede elinstallationen. På sigt kan stikkontakten simpelthen smelte. I værste fald kan der opstå brand. Det gælder først og fremmest ved gamle installationer. Man kan dog nedsætte effekten, hvorved risikoen sænkes, men så lader bilen jo også endnu langsommere.

4) Hvilken ladeboks kan I anbefale til min bil?

Der er principielt ingen grund til at sætte en ladeboks op med større kapacitet, end bilen kan modtage. I dag og fremadrettet kan de fleste biler modtage 11 kW eller derover. Enkelte biler, som fx Nissan Leaf kan dog stadig kun lade med 3,7 kW fra en almindelig ladeboks derhjemme eller i offentligheden. Men da prisforskellen ikke er så stor, anbefaler vi ladebokse på 11 kW til alle. For det er en mere fremtidssikret løsning.

5) Hvad koster det typisk at få installeret en ladeboks?

Det koster typisk omkring 3-5.000 kr. – alt afhængig af forholdene i huset. Du kan bruge din egen lokale elektriker, hvis han kan give dig et godt tilbud. Alternativt sørger vi gerne for at anvise en installatør. Kontakt os for nærmere uforpligtende rådgivning på et@sperto.dk!

6) Hvilke elbiler kan I anbefale og hvorfor?

Som ved alle andre produkter handler valg af elbil om behov, individuelle ønsker/smag og naturligvis økonomi. Der er dog nogle tekniske forhold ved elbiler, som det er klogt at gøre sig klart. Det gælder især rækkevidde og ladetid, som er vigtige faktorer for de fleste. Den rækkevidde, som producenten opgiver er målt efter den europæiske NEDC-norm, som er al for optimistisk. Som en tommelfingerregel kan man derimod regne med en rækkevidde på ca. 5,5 gange batteriets kapacitet i kWh. Se eksemplerne ovenfor på siden.

Vi anbefaler, at man vælger en elbil med et batteri på mindst 40 kWh – med mindre, man kun kører små lokale byture. I så fald kan man måske klare sig med ca. 30 kWh.

Det er en fordel, hvis bilen er udstyret med en varmepumpe. Så bruger den nemlig ikke så meget energi til opvarmning af kabinen om vinteren. Og dermed falder rækkevidden ikke så meget om vinteren som ved almindelig elvarme.

Hvad angår ladetid, skal være opmærksom på, at bortset fra enkelte biler (som fx Renault Zoe), der kun kan lades med vekselstrøm, kan elbiler oplades med både vekselstrøm og jævnstrøm.

Så når man sammenligner to forskellige biler med samme batteristørrelse, kan de måske umiddelbart oplades lige hurtigt med jævnstrøm (DC) ved en såkaldt hurtiglader. Men i dagligdagen er det vigtigt for de fleste, at bilen også lader med en fornuftig hastighed fra vekselstrøm (AC), som man får fra en almindelig ladeboks derhjemme og i offentligheden.

Nogle elbiler kan kun oplades med vekselstrøm med en effekt på 3,7 kW. Det betyder, at en opladning fra fx 20-80% tager 5-6 timer for en almindelig bybil. Andre elbiler har derimod en 11 kW indbygget lader, hvilket betyder, at en tilsvarende bybil kan oplades fra 20-80% på et par timer. Vi anbefaler derfor klart, at man vælger en bil med indbygget lader på 11 kW. Men det afhænger naturligvis af ens personlige behov. Kører man kun småture, kan det være uden betydning.

Noget andet man skal overveje er det stik, som bilen er udstyret med til hurtigladning. Der findes to standarder: CHAdeMO og CCS. Hvis man i øvrigt synes om bilens specifikationer, så er begge for så vidt udmærkede. Når det gælder små elbiler, er de to ladestandarder lige hurtige. Men fremadrettet vil CCS kunne lade med en enorm effekt på op til 350 kW. Indtil videre kan CHAdeMO kun levere 63 kW. Så det er en stor forskel. Derudover er CCS valgt som standard af europæiske bilproducenter, og vi forventer derfor ikke, at den offentlige ladeinfrastruktur fremadrettet bliver udbygget med CHAdeMO i samme omfang som CCS.

7) Hvorfor skal man overhovedet vælge en elbil?

Det skal man, fordi en moderne elbil overgår fossil-bilen på stort set alle punkter. Det gælder præstationer, sikkerhed, komfort og praktik.

Hvad præstationer angår, så når en elmotor principielt dens maksimale drejningsmoment allerede fra første omdrejning, hvorimod en stempelmotor skal op i omdrejninger først. Det betyder, at elbilen generelt accelerer lynhurtigt i forhold til fossil-bilen. Da elbilen ikke har nogen gearkasse, er det en glidende acceleration uden de ryk, som man kender fra mekaniske eller automatiske gearkasser. Hverken Porsche, Ferrari eller Lamborghini kan følge med den hurtigste elbil på markedet, hvad angår acceleration. Punktum.

Hvad sikkerhed angår, har elbilen den grundlæggende fordel, at batteriet ligger i bunden. Det betyder, at bilen ligger langt bedre på vejen, fordi tyngdepunktet er så lavt. Den “ruller” med andre ord ikke i sving i modsætning til brændstofbiler med højere tyngdepunkt og uens vægtfordeling mellem for og bag. Dernæst har en elbil ikke en stor metalklump foran passagererne (motor/gearkasse), som kan blive presset ind i kabinen ved en kollision. Endelig, så er elbilerne typisk udstyret med langt mere elektronik, der hjælper med at undgå uheld. Det kan fx være selvstyrende egenskaber.

Komfortmæssigt ligger elbilen også i top, og har man først prøvet det, så går man aldrig tilbage til en fuser. For elbilen er både let at køre og har fantastiske køreegenskaber. Der er ikke nogen mekanisk pedal, der skal trædes ned med den ene fod, mens man roder med en gearstang med den anden hånd. Elbiler kan ofte køres med én pedal, og når man slipper den, så bremser bilen behageligt i motoren og genindvinder energi til batteriet. Som nævnt ovenfor er accelerationen yderst behagelig og vanedannende. Oveni kommer naturligvis fraværet af rystelser, motorstøj, røg og lugt. Man slipper også for at skulle holde ind på en beskidt tankstation og iføre sig plastikhandsker for at påfylde ildelugtende og giftigt brændstof. Man sætter bare stikket i, når man kommer hjem – præcis som man gør med sin mobiltelefon.

Når man kører elbil, slipper man også for al den gammeldags mekanik, som man finder i en fossil-bil. Det betyder helt lavpraktisk, at der ikke er så meget der kan gå i stykker. For en elbil har ingen stempelmotor med tusindvis af (bevægelige) dele. Den har ingen turbo, intercooler, gearkasse, kardanaksel, udstødningsrør osv.

8) Hvad med brintbiler?

Brintbiler er også elbiler. I stedet for et stort batteri, der lades op, har de et mindre “stødpude-batteri”. Elektriciteten kommer så fra en brændselscelle, der omdanner brint til el. Den principielle fordel ved brintbilen er, at brint hurtigt kan tankes. Men ulemperne er langt større. Brint er højeksplosiv, skal opbevares under højt tryk og kan ikke let distribueres. Derudover er det en ekstrem ineffektiv process at udvinde brint og omdanne den til el, hvor man taber ca. 80%. Så det er helt uøkonomisk.

I modsætning til udviklingen inden for batterier sker der tilsyneladende heller ingen løbende fremskridt inden for brændselsceller. Derfor er der umiddelbart ikke udsigt til en brugbar brintbil. Der skal simpelthen ske et teknologisk gennembrud. Men der kan lige så godt fremkomme nye og bedre batterier.

Når der er en del snak om brintbiler, så skyldes det formentlig, at olieindustrien har en stor interesse i brintbilen. For brint er nemlig et biprodukt fra olieindustrien. Hvis brintbilen blev en succes, kunne olieindustrien altså fortsætte med at afsætte dens fossile brændsler til transportsektoren.