1-krone-boksen
(med refusion)

DKK 7.749,00DKK 8.499,00

Ryd

Beskrivelse

Billig opladning i boligforeningen
1-krone-boksen er et enkelt koncept til elbilister i boligforeninger, som vi allerede har en rammeaftale med. Produktet er ikke tilgængeligt for nye boligforeninger eller private.

Du betaler kun fra kr. 7.749 for at oprette aftalen og få udleveret en ladeboks med fast kabel. Dernæst betaler du kr. 100 pr. måned i abonnement. Til gengæld får du en refusion/rabat på 95 øre pr. kWh. Dermed får du meget lave månedlige omkostninger til opladning derhjemme.

Hermed nogle regneeksempler over de månedlige omkostninger ved en køre-økonomi på 5 km pr. kWh, når boksen er installeret (regneeksempler ved en elpris på kr. 2,50 pr. kWh):

  • 10.000 km: (10.000/5*(2,5-0,95)/12)+100 = kr. 358
  • 15.000 km: (15.000/5*(2,5-0,95)/12)+100 = kr. 487
  • 20.000 km: (20.000/5*(2,5-0,95)/12)+100 = kr. 616

Ved et kørselsbehov på 15.000 om året koster det dig således kun kr. 487 om måneden at lade derhjemme ved en elpris på kr. 2,50/kWh. Det er betydeligt billigere end et fastpris-abonnement, som typisk koster omkring kr. 1.200 om måneden. Fastprisabonnementet kan i øvrigt være forbundet med en lav strømrefusion, der kun svarer til døgnets billigste timer, hvilket kan fordyre fastprisabonnementet yderligere. Du sparer altså let flere tusinde kroner om året, hvis du kun lader derhjemme og har et kørselsbehov på 10.000-20.000 km/år.

Billig opladning i offentligheden
Du skal nok også afsætte lidt til at lade på farten. Men der vil stadig være mange penge at spare for de fleste. For din Sperto-brik, der følger med ladeboksen, giver nemlig adgang til vores offentlige ladenet til en særlig skarp pris, der fremgår af vores prisliste.

Ladeboks i høj kvalitet
Der er tale om en ladeboks af typen EVE Single fra en af Europas førende producenter – Alfen – produceret i Holland. Det er en såkaldt “intelligent” ladeboks i høj kvalitet. Ladeboksen er udstyret med RFID-læser, så kun du kan lade fra boksen ved at “swipe” din brik. Sidst men ikke mindst har boksen også lastbalancering, så flere bokse tilsluttet samme installation i boligforeningen kan dele forsyningen intelligent!

Du skal vælge mellem følgende 2 udgaver af 1-krone-boksen:

  • Fast kabel (5 m.)
  • Fast kabel (8 m.)

Du betaler selv for, at en elektriker installerer ladeboksen. Hvis du ikke har en lokal elektriker, så kan vi nok henvise én til dig. Installation koster typisk kr. 3.000-6.000, men det afhænger af individuelle forhold.

Det med småt
Hvis den faktiske udgift til el er højere eller lavere end kr. 2,50/kWh, kan din reelle udgift svinge tilsvarende. Hvis der er solceller, husstandsvindmølle eller elvarmeordning, så kan du desværre ikke benytte dette produkt. For så kan vi ikke få refunderet elafgiften fra Skat, og det er en forudsætning for, at vi kan yde refusion på kr. 0,95 pr. kWh. Der er en binding på 5 måneder plus 30 dage til udgangen af en måned i henhold til Forbrugeraftaleloven. Abonnement opkræves forud pr. halvår. Der afregnes pr. kalender halvår – dvs. i januar og juli for de foregående 6 måneder. Minimums-prisen er kr. 8.449-9.199 inkl. porto afhængig af dit valg af boks. Ved ophør af aftalen skal boksen returneres i uskadt tilstand eller frikøbes til kr. 1.500. Aftalen om 1-krone-boksen er underlagt vores til enhver tid gældende forretningsbetingelser og vilkår

Downloads:

 

Yderligere information

Kabel/stik

, ,