VESTEL EVC04
(3,7-22 kW)

DKK 4.995,00

Tilgængelig på restordre

Beskrivelse

“Value for money” er nøgleordet her – en ladeboks i høj kvalitet til få penge. Det er en attraktiv løsning for alle de elbilister, der gerne vil lade med deres egen strøm uden abonnement eller andre dikkedarer. Således kan man lade til under kr. 2,00/kWh. Har man elvarmeordning, så kan man endda komme ned omkring kr. 1/kWh. Det er billigt!

Fra fabrikken er boksen indstillet til 11 kW, da de færreste har for forsyning til mere, og de færreste biler kan lade med højere effekt. Men boksen kan altså indstilles til at yde hele 22 kW, hvis man har behovet og forsyningen til det.

Boksen har en elektronisk kortlæser indbygget, så man kan begrænse adgang til de personer, der har et gyldigt RFID-kort. Der følger et “masterkort” med, som kan anvendes til at autorisere andre kort. Det er noget smartere end en mekanisk lås med en eller to nøgler. Den elektroniske lås giver jo mulighed for at oprette talrige “elektroniske nøgler” til fx familie og venner. Man kan dog også slå RFID-låsen helt fra, så boksen lader, når stikket sættes i.

Blandt specifikationer og fordele ved EVESTEL EVC04 kan vi opsummere:

  • passer til alle elbiler og hybrider
  • effekt på op til 22 kW (kan indstilles til fx 3,7, 11 eller 22 kW)
  • Type 2-hunstik som standard (løst kabel kan fastlåses jf. manual)
  • indbygget RFID-lås (kan også slås over på “plug & charge”)
  • standeren vist på produktbilledet indgår ikke, kun ladeboksen
  • DC-beskyttelse (kræver derfor kun HPFI af type A i eltavlen og ikke den dyre type B, som visse andre bokse kræver)
  • kabinet i høj plastkvalitet
  • pænt og smart design, hvor ladekablet kan hænge på boksen
  • IP 55 (beskyttelse mod indtrængen af fugt og støv)

Downloads: