Udgivet i Skriv en kommentar

Sådan lader du billigst!

Der er mange penge at spare ved at vælge den rigtige ladeløsning til elbilen. Forskellen kan være flere tusinde om året – og op til kr. 35.000 over 5 år. Den ladeløsning, der umiddelbart ser billig og bekvem ud, er det måske slet ikke. Her udreder vi trådene, så du let kan vurdere, hvad der er billigst for dig!

Forskellige ladeløsninger – valgmuligheder

Der er grundlæggende tre muligheder for opladning derhjemme – hvis man bor i et parcelhus eller lignende. Du kan købe en ladeboks og betale din egen strøm over elregningen til cirka kr. 2/kWh. Du kan leje en ladeboks til kr. 75/måned og få kr. 1 i afgiftsrefusion af hver khW som du bruger af egen strøm. Dermed kommer du ned på cirka kr. 1/kWh. Den tredje mulighed er at tegne et fastpris-abonnement til cirka kr. 750-800 pr. måned. Fastpris-abonnement følger også nogle gange med bilen, men det kan godt blive et dyrt bekendtskab på sigt.

Hvad er billigst?

Vi har udarbejdet en tabel over, hvad forskellige ladeløsninger koster ved forskellige kørselsbehov over henholdsvis 1 år, 3 år og 5 år.

Billigste_ladeløsning_til_elbil
Tabellen viser den billigste ladeløsning over henholdsvis 1, 3 og 5 år inklusiv installation og nedtagning. Der er regnet med en køreøkonomi på 5 km/kWh og installation til kr. 5.000, hvilket er individuelt. Bemærk i øvrigt, at der ved leje af boks med afgiftsrefusion regnes med nedtagning i stedet for frikøb. Dermed er ordningen direkte sammenlignelig med fastpris-abonnement.   

Fast-prisabonnement betaler sig først over 35.000 km/år

Som det fremgår af tabellen, så skal man faktisk op over et årligt kørselsbehov på +35.000 km, før et fastpris-abonnement kan betale sig – med mindre man lader ofte i offentligheden. Men det gør de fleste ikke. De fleste lader cirka 90% derhjemme. Og man kan efterhånden lade billigt ude – fx til kr. 2,50-3,50/kWh for både almindelig ladning og hurtigladning.

Hvis man fx har elvarmeordning, så bliver dog endnu billigere at købe en ladeboks. For så betaler man nemlig stort set ikke elafgift over 4.000 kWh om året, og dermed kommer kørestrømmen ned på cirka kr. 1/kWh. Så får man med andre ord afgiftsrefusionen automatisk uden at skulle betale abonnementet på kr. 75/måned.

Vestel_EVCO4_fast_kabel_frontVESTEL EVC04 er en ladeboks i høj kvalitet. Den kan man enten leje med afgiftsrefusion eller købe alt efter, hvad der er billigst jf. tabellen ovenfor. De fleste kan spare mange penge ved at leje med afgiftsrefusion i forhold til et fastprisabonnement!

Udgivet i Skriv en kommentar

Oplad elbilen billigt eller gratis!

Den billigste ladeløsning for de fleste er egen ladeboks og egen billige strøm, når man lader hjemme. Så kan man lade til under kr. 2/kWh. Men man kan lade lige så billigt eller ligefrem helt gratis, når man er på farten. Her gennemgår vi hvordan!

Gratis hurtiglader i Roskilde
Her lader vi billigt på Spertos hurtiglader i Roskilde til kr. 2,50/kWh. Men der er mange flere muligheder for at lade gratis eller billigt rundt omkring i landet, når man er på farten.


Gratis opladning på farten
Der er efterhånden mange gratis ladestandere i offentligheden. Det gælder destinations-ladere, hvor man kan lade op, mens man overnatter, arbejder eller klarer et ærinde. Men det gælder også semi-hurtige ladere og ultrahurtige ladere langs motorvejene. Så kan man hurtigt komme  rundt i landet på ægte gratis strøm – der ikke er lagt oven i bilens pris. Hermed en liste over mulighederne:

  • CPH Kastrup Lufthavn: ved rundkørslen med McDonalds og CircleK er der opstillet to ladestandere på henholdsvis 50 og 175 kW. De er begge gratis. Af samme årsag er de dog ofte optaget af eltaxier.
  • Powered by E.ON Drive & Clever: en opladning hos de to operatører koster normalt kr. 6-9/kWh uden abonnement med minimumsbetalinger på kr. 175-350. De to operatører har dog ultrahurtige stationer i Karlslunde, Korsør, Nyborg (Knudshoved), og Fredericia (Erritsø), som er gratis så længe, de to operatører ikke kan få deres betalingssystem til at virke. Der er 4 ultrahurtige ladere på 175 kW på hver station. Vi har med fornøjelse ladet der flere gange helt gratis. God service – fyld da batteriet op!
  • Tesla: tidligere fulgte der gratis opladning med en Tesla i deres eget fine ladenetværk af såkaldte Super Chargers over det ganske land. Har man sådan en bil, så gælder det jo resten af køretøjets levetid. Endvidere har en række hoteller og indkøbscentre destinationsladere fra Tesla på 11-22 kW AC, som er gratis til rådighed for alle elbilister. Et eller flere stik er dog forbeholdt Tesla-bilister.
  • SEF: det regionale elforsyningsselskab SEF opstiller sidst i 2019 fire ladestandere på 50 kW i Svendborg. De bliver gratis det første år!
  • Sperto – Danmarks åbne ladenet: ladestanderen på 22 kW i Middelfart (HUSET) er gratis indtil videre!
  • CPH Roskilde Lufthavn: der er en gratis dobbeltlader på 11-22 kW.
  • OK: på en række af OK’s benzinstationer er der dobbelte 22 kW AC-ladere gratis til rådighed. Der er fx en station i Nyborg. For de fleste på farten er disse ladestandere for langsomme. Men kører man fx i en Renault Zoe, så kan den jo ikke lade hurtigere alligevel.
  • IKEA: ved varehuset i Aarhus er der 2-3 AC-ladere gratis til rådighed. Effekten kendes ikke men er formentlig 11 eller 22 kW. Der er også gratis opladning i Odense.

Billig opladning på farten
Hvis det ikke er gratis, så må man “nøjes” med billig opladning på farten. Hermed en liste over mulighederne:

  • IONITY: den tyske bilindustri har indtil videre opført 6 ultrahurtige ladestationer på 350 kW langs motorvejene De er henholdsvis placeret lige syd for Aalborg (Haverslev), ved Skanderborg, ved Fredericia (Erritsø), i Nyborg, Rødekro og Greve. Der kan lades til en flad pris på kr. 80 for en fuld opladning. Kører man fx i en Tesla Model 3, en Hyundai Kona eller Kia e-Niro, så lader man cirka 40 kWh fra 20-80%. Det bliver så kr. 2/kWh. Det er da billigt!
  • Sperto – Danmarks åbne ladenet: Sperto har på ubestemt tid sænket prisen på alle standere (der ikke er gratis) til kr. 2,50 via app og kr. 2,75/kWh via Plugsurfing-brik. Husk, at du kan få en gratis Plugsurfing-brik med kr. 35 på kontoen!

Kia e-Niro Ionity

Her lader vi hos Ionity. Der er en fast pris på kr. 80 for en opladning via app og kr. 88 via Plugsurfing. Vi fyldte 45 kWh på. Det blev således kr. 1,78/kWh.

Opdateret: 2019-12-14