Med lastbalancering kan man udnytte en eksisterende tilslutning eller en ny tilslutning til elnettet smartere, så man deler strømmen. Dermed kan man spare op til flere hundrede tusinde kroner i tilslutningsbidrag og/eller installation.
Lastbalancering generelt
Lastbalancering anvendes generelt til, at en række ladestandere kan dele en forsyning, der nominelt er for lille. Hvis man fx har 4 ladestik på 11 kW, så kræver det nominelt en forsyning på 63 ampere, hvis alle 4 stik anvendes ved fuld effekt på én gang. Men det er sjældent relevant på grund af den såkaldte samtidighedsfaktor. For elbilerne lader ofte forskudt. Nogle kan heller ikke modtage 11 kW men kun en mindre effekt. Og hvis de alligevel lader samtidigt henover natten, så gør det ikke noget, at der bliver skruet lidt ned for effekten. For de bliver alle ladet op til om morgenen alligevel.
Statisk lastbalancering
Man anvender statisk lastbalancering, når man kender det forsyningsomfang, der er til rådighed. Det kan fx være en nyinstallation, hvor forsyningen kun anvendes til elbiler. Så ved man, at der fx “kun” er 63 ampere til rådighed til 10 ladestik. Det er nominelt for lidt, da de som udgangspunkt ville kræve 160 ampere, hvis de alle skulle yde fuld effekt på 11 kW samtidigt. Men lastbalanceringen sender så strømmen til de stik/biler, der er aktive og skruer ned, hvis der efterspørges mere end 44 kW i alt. Når man sparer 100 ampere som i dette eksempel, så sparer man kr. 110.000 plus moms i tilslutningsbidrag.
Dynamisk lastbalancering
Man anvender typisk dynamisk lastbalancering, når man gerne vil anvende et overskydende forsyningsomfang – fx i en boligforening. Der er måske masser af forsyning – men bare ikke lige på den såkaldte “kogespids” fra kl. 17-20. Og hvis man dimensionerede efter den ledige forsyning på kogespidsen med statisk lastbalancering, så ville det ikke slå til. Man indbygger derfor en smart elmåler i tavlen, der hele tiden måler, hvad der er i overskud til opladning. Dermed skruer anlægget automatisk ned kortvarigt under kogespidsen og op igen i takt med, at kapaciteten er ledig. På den måde kan en større beboelsesejendom spare mange hundrede tusinde i tilslutningsbidrag.
